ARTIKEL: Hvorfor vælge at stemme blankt, når man kan have en holdning? Ifølge lektor fra Aarhus Universitet handler det om et særligt krydspres af interesser og uenighed i Europa-Parlamentets politiske grupper.
Af: Ida Svantemann
Når politikerne i Europa-Parlamentet stemmer, er der tre knapper, de kan vælge imellem på stemmeboksen. De kan stemme for, imod eller afstå fra at stemme – det vil sige stemme blankt.
Omkring seks ud af 100 stemmer i parlamentet er blanke. Og i nogle afstemninger er antallet af blanke stemmer særligt højt.
Det så vi i den seneste plenarsamling ved en afstemning om en ny landerapport for Tyrkiet. Her trykkede hver fjerde på afstår-knappen.
Et andet eksempel kan findes i maj måned, hvor 30 procent af parlamentets medlemmer stemte blankt til en rapport om kønsbestemte uligheder inden for omsorgsområdet.
Figur 1: Stemmefordeling i procent ved rapport om omsorg
Figur 1: Skemaet viser mængden af stemmer for (grøn), imod (rød) eller hverken for/imod (orange) ved en rapport om kønsuligheder i omsorgssektoren d. 21. maj 2026. Grafik: EU-bureauets dataportal
Blanke stemmer er sunde
Samlet set er 5.8 procent af stemmerne i Europa-Parlamentet i denne mandatperiode blanke, og ifølge lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, Roman Senninger, er det ikke noget problem.
Tværtimod er de resultatet af et sundt og almindeligt parlamentarisk princip.
”Politikerne i Europa-Parlamentet er blevet valgt til at varetage et uafhængigt mandat. Sådan lyder et princip i de fleste parlamenter. Politikerne skal derfor have nogle redskaber til at udøve mandatet så frit som muligt.”
Den blanke stemme er altså blevet et værktøj til politikerne, fordi man definerer mandatet, som man gør. Men ifølge Senninger strider det frie mandat ikke nødvendigvis med, at politikerne er valgt til at træffe beslutninger på tværs af interesser.
“I rigtig mange tilfælde ser vi, at politikere også i Europa-Parlamentet godt kan finde ud af, om de er for eller imod noget.”
Han peger samtidig på, hvilke strategier der kan ligge bag, når Europa-Parlamentets politikere og partigrupper trykker ’afstår’.
Politisk krydspres
En mulig årsag til, at en MEP’er vælger at bruge sin blanke stemme, handler om et bestemt krydspres af interesser, der kan være på spil i Europa-Parlamentet, fortæller Senninger.
“Parlamentarikerne har et nationalt parti med nogle ønsker, de har en partigruppe i Parlamentet, og der er også medlemslandet. Så der er mange interessegrupper.”
Med den blanke stemme har politikerne derfor mulighed for at være loyale over for deres parti i hjemlandet uden at gå imod sin gruppe i Europa-Parlamentet – eller omvendt.
Man er dog nødt til at tale med politikerne selv for at høre, hvilke dilemmaer der kan være på spil i specifikke afstemninger, påpeger han.
Afstår i bunkevis
I flere afstemninger kommer de blanke stemmer fra den samme partigruppe. Det er både tilfældet ved afstemningen om Tyrkiet og den om kønsbestemte uligheder i omsorg.
I sidstnævnte kom de blanke stemmer særligt fra den socialdemokratiske gruppe (S&D) og den nationalkonservative gruppe (ECR).
Som man kan se af figur 2 afstod 92 procent af MEP’erne fra S&D fra at stemme. Hos ECR var afstod 73 procent.
Figur 2: Fordeling efter partigruppe ved rapport om omsorg
Figur 2: Skemaet viser om flertallet i de politiske grupper stemte for (grøn), imod (rød) eller hverken for/imod (orange). Data er fra plenarsamlingen 18. til 21. maj 2026. Grafik: EU-bureauets dataportal
Skjuler uenighed
Ifølge Roman Senninger, lektor ved Aarhus Universitet, er det ikke tilfældigt, når hele partigrupper stemmer blankt.
“Det er rart for en gruppe at kunne vise, hvor enige man er. Den blanke stemme kan derfor blive et værktøj til at håndtere intern splittelse,” vurderer han.
Senninger peger desuden på, at der i eksemplerne er tale om resolutioner, der
tilkendegiver Europa-Parlamentets holdning, og dermed ikke “hård lovgivning”.
Højrefløjen og løsgængere stemmer oftere blankt
Det er især medlemmer, der ikke er tilknyttet en politiske gruppe (NI) og grupperne på højrefløjen, der benytter sig af muligheden for at stemme blankt.
Her ligger alle tre grupper, den nationalkonservative (ECR), den højreorienterede og EU-skeptiske gruppe (PfE) og den ultranationalistiske og EU-skeptiske gruppe (ESN) på over 10 procent.
Figur 3: Blanke stemmer fordelt på partigruppe i Europa-Parlamentet
Figur 3: Skemaet viser andelen af blanke stemmer i procent fordelt på partigruppe. Data er fra denne mandatperiode til og med plenarsamlingen 15.-18.juni. Data: Niels Erik Kaaber Rasmussen. Grafik: Ida Svantemann med Flourish
Ligner tendens fra Folketinget
At det er grupperne på højrefløjen, der oftest stemmer blankt, kan hænge sammen med, at grupperne på højrefløjen ikke er lige så homogene som grupperne på midten.
Grupperne har ofte mere fokus på det nationale interesser og giver i højere grad plads til at stemme efter dem.
Tendensen til, at politikere på yderfløjene oftere stemmer blankt, kan også findes i det danske Folketing. Her er det særligt tilfældet hos Alternativet og Danmarksdemokraterne, hvor 8.6 procent af stemmerne er blanke. For Enhedslisten er det 7.5 procent af stemmerne.
Figur 4: Blanke stemmer fordelt efter parti i Folketinget
Figur 4: Skemaet viser andelen af blanke stemmer i procent fordelt hos Folketingets partier. Tallene er fra 2025 og 2026. Data: Niels Erik Kaaber Rasmussen. Grafik: Ida Svantemann med Flourish
Bedre at stemme blankt end at blive væk
Foruden at stemme blankt har MEP’erne også den mulighed helt at lade være med at trykke på stemmebokse – eller helt undlader at dukke op til afstemningen. Det ses også jævnligt. Det sker meget sjældent at alle 720 MEP’er stemmer i den samme afstemning.
Når MEP’er alligevel vælger at stemme blankt handler det ifølge Roman Senninger om
transparens.
“Med en stemme på abstention viser man som politiker, at man er en aktiv. Man kommer til de afstemninger, der er, og sætter sig ind i sagerne, selvom man vælger at stemme blankt”, siger han.
Titelbillede: Voting session at the European Parliament 2015 Ophavsret © European Union. Kilde: EP
Artiklen er en del af projektet “’Europa-Parlamentet – demokratisk ansvarlighed’”, der har modtaget støtte fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet påhviler alene EU-bureauet.