ARTIKEL: EU’s byspildevandsdirektiv skal stoppes midlertidigt. Det har EPP og højrefløjen vedtaget i en ny resolution. Kan betyde at regningen for at rense vandet ender hos forbrugerne i stedet for hos de industrier, der forurener mest, lyder kritikken.
Af: Marianne Skovlund
Data: Niels Erik Kaaber Rasmussen
Bølgerne går højt i Europa-Parlamentet i kølvandet på en afstemning om direktivet for rensning af byspildevand.
Direktivet, der blev vedtaget i 2024, baner vejen for et fjerde rensetrin, der er nødvendigt for at fjerne de sidste rester af mikroforurenende stoffer fra spildevand og sikre rent vand i søer, floder og langs kysterne i Europa.
Nu har et flertal bestående af de konservative og hele højrefløjen bedt om at få direktivet sat på pause. En beslutning flere af grupperne på centrum-venstrefløjen er meget kritiske overfor.
“Dagens afstemning viser tydeligt den fælles dagsorden for yderste højre og EPP. I en tid, hvor europæere forventer renere vand, og at forurenere betaler deres rimelige andel, har de igen valgt at støtte magtfulde lobbyinteresser i stedet,” udtaler Tiemo Wölken, S&D’s talsperson for miljø, klima og fødevaresikkerhed.
Forurener skal betale – men vil ikke
Udtalelsen fra S&D skal ses i lyset af, at direktivet om byspildevand indfører et udvidet producentansvar, der bygger på forureneren-betaler-princippet.
Da rester fra lægemidler og kosmetik udgør 80 procent af den mikroforurening, der skal fjernes i fjerde rensetrin, skal de to industrier betale tilsvarende del af regningen.
Det har lægemiddel- og kosmetikindustriens brancheorganisationer Cosmetics Europe, Medicines for Europe, EFPIA og AESGP protesteret over. De mener, at den data der danner grundlag for, hvem der skal betale regningen er forkert og har opfordret til at sætte direktivet på pause og få det revideret.
Det er præcis det, der nu er sket. For i den vedtagen resolution beder det blå flertal i parlamentet ikke kun om at få direktivet sat på pause. Det opfordrer også til at Kommissionen får lavet nye beregninger og udskyder eller genovervejer ordningen.
”Uden det udvidede producentansvar vil en større del af regningen for det fjerde rensetrin skulle betales af borgere og virksomheder gennem spildevandstakster.”
-DANVA, brancheorganisation for vandsektoren i Danmark
Skubber regning til forbrugerne
Ifølge Enhedslistens Per Clausen, der har været Venstrefløjens forhandler af sagen kan det føre til, at regningen skal betales af dem, der ikke har været med til at skabe forureningen.
”Det her betyder i praksis at den konservative gruppe synes, at regningen for forurening forårsaget af nogle få milliardindustrier, i stedet skal betales af EU’s almindelige forbrugere, af landbruget og af alle de mange SME’ere (små- og mellemstore virksomheder red.),” udtaler Per Clausen (EL).
Den holdning deles af DANVA, der er brancheorganisation for vandsektoren i Danmark.
”Uden det udvidede producentansvar vil en større del af regningen for det fjerde rensetrin skulle betales af borgere og virksomheder gennem spildevandstakster. Det vil efter DANVAs vurdering være en mindre rimelig fordeling af omkostningerne ved den nødvendige miljøindsats,” skriver DANVA i en artikel på organisationens hjemmeside.”
DANVA vurderer desuden, at en udskydelse eller genovervejelse af EU’s byspildevandsdirektiv ”vil skabe unødig usikkerhed for både forsyninger, teknologileverandører og myndigheder, der allerede er i gang med at forberede de kommende krav.”
”Der er opstået usikkerhed om beregningerne, og det underminerer tilliden til implementeringen.”
-Niels Flemming Hansen, MEP for (K)
K-profil: Går ikke industriens ærinde
EU-bureauet har spurgt Niels Flemming Hansen (K), der stemte for resolutionen, om EPP vægter industriens interesser højere end borgernes sundhed?
”Nej, det gør vi ikke. Udgangspunktet er fortsat beskyttelse af miljø og sundhed og princippet om, at forureneren betaler. Men det er også nødvendigt at sikre, at vi rammer rigtigt, så reguleringen er proportional og bygger på korrekte data. Hvis konsekvenserne for f.eks. medicinal- og kosmetikindustrien viser sig at være anderledes end antaget, er vi nødt til at tage det med i vurderingen uden at det ændrer målet om renere vand, men for at sikre en retfærdig og holdbar implementering.”
DANVA vurderer at udskydelsen vil skabe unødvendig usikkerhed for både forsyninger, teknologileverandører og myndigheder, der allerede er i gang med at forberede de kommende krav. De pointerer, at det kan ende med en større regning til borgere og virksomheder gennem spildevandstakster. Hvor rimeligt er det?
”Det er en relevant bekymring, og derfor er det også vigtigt, at man ikke skaber unødig usikkerhed. Netop derfor beder vi om en grundig afklaring fra starten, så eventuelle fejl i beregningerne ikke senere fører til endnu større uforudsigelighed og potentielt dyrere løsninger for både forsyninger og forbrugere.”
Hvad er det I ønsker at opnå med den her opfordring til Kommissionen?
”Vi ønsker først og fremmest at få genbesøgt og kvalitetssikret tallene, så der ikke hersker tvivl om proportionalitet og konsekvenser. Der er opstået usikkerhed om beregningerne, og det underminerer tilliden til implementeringen. Målet er derfor at få genoprettet et solidt fagligt grundlag, så vi kan være sikre på, at reglerne virker efter hensigten.”
DANVA: Ingen grund til at ændre på noget
Vandsektorens brancheorganisation DANVA, peger dog på, at direktivet allerede indeholder mekanismer til at evaluere og justere ordningen med det udvidede producentansvar.
Kommissionen skal senest i 2033 vurdere, om de omfattede produktgrupper bør justeres på baggrund af ny viden og erfaringer fra medlemsstaternes overvågning.
”En genåbning eller udskydelse af direktivet kan skabe regulatorisk og økonomisk usikkerhed. Det kan forsinke investeringer og svække incitamentet til innovation inden for vandteknologi,” skriver DANVA, der mener direktivet bør gennemføres som vedtaget.
Har allerede lavet ny analyse
EU’s miljøkommissær, Jessica Roswall, har også forsvaret direktivet. I en debat i Europa-Parlamentet i marts henviste hun til, at Kommissionen allerede sidste år fortog en yderligere undersøgelse af datagrundlaget. Resultatet var stort set identisk med den første.
“Dette indikerer ikke en grundlæggende ændring i omkostningsestimatet ved at fjerne de mikroforurenende stoffer.,” sagde hun dengang til MEP’erne.
Kommissionen har nu tre måneder til at svare på det blå flertals opfordringer, men der ikke er pligt til at handle på resolutionen.
Danske og tyske liberale stemte også for
Resolutionen blev vedtaget af et smalt flertal på 51,9 procent. 294 stemte for, 245 imod og 28 afstod fra at stemme.
Den vindende koalition bestod af grupperne EPP, ECR, PfE og ESN, men som man kan se af figur 1 var der også enkelte fra S&D, der stemte for. Det var de rumænske medlemmer.
I den liberale gruppe Renew er det især de tyske medlemmer, der skiller sig ud og stemmer for resolutionen. Det samme gør Asger Christensen (V). Morten Løkkegaard (V) stemmer ikke.
Figur 1: Fordeling per gruppe
Figur 1: Skemaet viser i procent om flertallet i de politiske grupper stemte for (grøn), imod (rød) eller afstod (orange). Data er fra plenarsamlingen 15.-18.juni 2026. Grafik: EU-bureauets dataportal
Skifter K mening om rent vand?
Afstemningen delte de danske MEP’er på midten. Regeringspartierne S, M, RV og SF stemte imod. Det samme gjorde Enhedslisten. Mens DF, DD, LA, K og V alle stemte for, hvilket kan undre, da både Konservative og Venstre har markeret sig som fortalere for rent vand i Danmark.
Under valgkampen trak det mange overskrifter, da de konservatives formand Mona Juul tilsluttede sig rød bloks nationale sprøjteforbud for at sikre rent vand i Danmark. Noget Venstre siden også har støttet.
Så hvordan kan partiets medlem af Europa-Parlamentet, Niels Flemming Hansen, stemme for et forslag som vil udskyde grundigere rensning af europæernes vand?
”Spørgsmålet her er jo ikke, om vi skal rense vores vand eller ej. Spørgsmålet handler udelukkende om, hvordan vi fordeler regningen, og hvad konsekvenserne er af, hvem der betaler hvad. Vi er altid nødt til at operere ud fra, at forureneren betaler, men vi er også nødt til at have undersøgt, hvad det betyder for industrier som f.eks. lægemidler og europæernes adgang til medicin,” siger Niels Flemming Hansen (K).
EU-bureauet har også spurgt Asger Christensen, MEP for (V) hvorfor han stemte for resolutionen, men han har ikke ønsket at svare på vores spørgsmål.
Flere på yderste højre stemte imod
Ser man på hvordan stemmerne ellers fordelte sig er det interessant at se, at stort set alle i den konservative gruppe stemmer for resolutionen, mens interessen er knap så stor på den yderste højrefløjen.
Hos PfE stemmer 23 procent enten imod eller afstår. Det gælder MEP’erne fra Østrig, Italien og Polen. Hos ESN bryder 21 procent med gruppelinjen. Det er MEP’er fra Polen, Tjekkiet og Slovakiet.
Hos ECR stemmer 15 procent imod gruppelinjen. Her er den polske delegation delt på spørgsmålet. Nogle stemte for andre afstod. Også MEP’er fra Holland og Estland stemte imod.
Når der er mange brud med gruppelinjen kan det indikere at der er nationale interesser på spil.
Figur 2: Fordeling efter land
Figur 2: Skemaet viser i procent om flertallet af den 27 medlemslande stemte for (grøn), imod (rød) eller afstod (orange). Data er fra plenarsamlingen 15.-18.juni 2026. Grafik: EU-bureauets dataportal
Titelbillede: Spildevands-udløb Ophavsret © European Union. Kilde: EC
Artiklen er en del af projektet “’Europa-Parlamentet – demokratisk ansvarlighed’”, der har modtaget støtte fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet påhviler alene EU-bureauet.
BRUG SELV DATAPORTALEN
- Dataportalen er et gratis værktøj til alle, der gerne vil se, hvordan Europa-Parlamentets medlemmer stemmer og hvad de stemmer om.
- Du finder alle afstemninger her og kan klikke rundt for at finde lige præcis de informationer du har brug for.
- Hvis du kun interesserer dig for forsvar og sikkerhed, så brug vores temaside om forsvar og sikkerhed.