ARTIKEL: Mens mange af os holdt sommerferie vedtog Europa-Parlamentet at forlænge en omstridt lov, der tillader tech-selskaber at scanne private beskeder og chats for overgrebsmateriale med børn. På trods af et flertal stemte imod.
Af: Marianne Skovlund
Kan en lov blive vedtaget hvis et flertal forkaster lovforslaget?
Det korte er svar er ja. For det var, hvad der skete, da Europa-Parlamentet i starten af juli stemte om at forlænge en ordning, der tillader beskedtjenester som Facebook, TikTok, Messenger og Instagram at scanne beskeder og chatgrupper for materiale med seksuelt misbrug af børn.
314 stemte for at afvise forslaget, 276 imod og 17 afstod fra at stemme. Alligevel blev lovforslaget vedtaget.
Det skyldes, at der er tale om en 2. behandling af forslaget. Her kræver det mindst 361 stemmer for at vinde en afstemning – altså et absolut flertal af alle 720 valgte MEP’er.
Et flertal af de fremmødte MEP’er, som det ses i det her tilfælde, er ikke nok. Derfor blev loven vedtaget selvom et flertal ønskede at forkaste den.
Figur 1: Resultat af ’Forslag om forkastelse af Midlertidig undtagelse fra e-databeskyttelsesdirektivet’
Figur 1: Skemaet viser hvor mange der stemte for (grøn), imod (rød) og afstod (orange) på forslaget om at forkaste loven om midlertidig undtagelse fra e-databeskyttelsesdirektivet. Data er fra plenarsamlingen 9.juli 2026. Grafik: EU-bureauet
Fører til masseovervågning
Loven er midlertidigt gældende, mens man forhandler en ny permanent løsning på plads (chatkontrol 2.0). Men kritikerne mener, at virksomhedernes kontroller undergraver retten til privatliv og fører til masseovervågning.
”En forlængelse ville betyde, at millioner af europæere fortsat ville blive overvåget, selvom de ikke mistænkes for noget ulovligt,” sagde Sigrid Friis (RV) til EU-bureauet i marts, da Parlamentet stemte nej til præcis det samme forslag. Flere andre danske MEP’er var på bølgelængde.
Parlamentets nej til at forlænge ordningen i marts betød, at tech-selskabernes frivillige scanning ophørte den 3.april. Men efter den seneste afstemning er den situation igen ændret.
LÆS MERE OM SAGEN
Kun S bakker op
Denne gang var der heller ikke nogen stor opbakning fra de danske MEP’er. Stort set alle stemte for at forkaste loven, der ellers var en prioritet for den danske regering under formandskabet i andet halvår af 2025.
De tre socialdemokrater Christel Schaldemose, Niels Fuglsang og Marianne Vind var de eneste danskere, der bakkede op om at forlænge ordningen, mens Niels Flemming Hansen (K) afstod fra at stemme (stemte blankt).
Foruden at forlænge ordningen (mod det simple flertals vilje) vedtog et smalt flertal i Europa-Parlamentet, at tech-selskabernes kontrol ikke bør gælde beskeder, der er end-to-end krypterede.
Dermed kan beskedtjenester som WhatsApp, Signal og Threema blive undtaget fra den midlertidige ordning. Set med modstanderne af chatkontrols øjne gør det situationen noget mindre alvorligt med hensyn til kildebeskyttelse og sikker kommunikation. Det er dog fortsat uklart, hvor omfattende listen af end-to-end krypterede tjenester bliver.
Tilbage fra dybfryser
Som man kan se af figur 2, så er det især de konservative (EPP) og socialdemokraterne (S&D), der stemmer imod at forkaste loven.
Det er også EPP, der har sørget for at få lovforslaget tilbage på dagsordenen efter Europa-Parlamentet stemte det ned i marts.
Ifølge medier som Euronews og Politico skete det efter pres fra Parlamentets formand, den konservative Roberta Metsola, der i et brev opfordrede de europæiske regeringer til at genoptage sagen, og advarede om at de udløbne regler efterlod et farligt hul i beskyttelsen af børn online.
Figur 2: Fordeling efter politisk gruppe
Figur 2: Skemaet viser i procent om flertallet i de politiske grupper stemte for (grøn), imod (rød) eller afstod (orange). Data er fra afstemningen om ’Forslag om forkastelse af Midlertidig undtagelse fra e-databeskyttelsesdirektivet’ den 9.juli 2026. Grafik: EU-bureauets dataportal
Underminering af Parlamentet
Politico beskriver Metsolas manøvre som ’hidtil uset’. Euronews kalder det et ‘smuthul i proceduren’. Og flere MEP’er mener, at formanden har handlet henover hovedet på dem.
Den tjekkiske MEP, Markéta Gregorová, fra den grønne gruppe (The Greens), siger til Politico, at hun er ”ekstremt overrasket over Metsolas tiltag og at invitationen til Rådet var “uacceptabel og underminerer Europa-Parlamentets position.”
Isabel Serra, fra venstrefløjsgruppen (The Left) kalder det i en pressemeddelelse for udemokratisk.
”Metsola bruger Europa-Parlamentet efter eget forgodtbefindende til at omgå beslutninger, der er truffet demokratisk af plenarforsamlingen. Demokratiet kræver respekt for stemmer, ikke at søge proceduremæssige genveje, når resultatet ikke passer hende.”
Scanning i gang igen
Efter afstemningen havde Rådet (de europæiske resortministre) tre måneder til at godkende Parlamentets ændringer til teksten. Men det tog dem kun to uger at give grønt lys til den omstridte lov.
”Beskyttelse af børn skal være vores første prioritet,” lød det fra Rådet efter vedtagelsen.
Det betyder at tech-selskaberne nu har mulighed for frivilligt at scanne for overgrebsmateriale mod børn frem til 2028.
Titelbillede: Arkivfoto af mobiltelefon med forskellige apps. Ophavsret © European Union 2025. Kilde: EP