ARTIKEL: Tyske MEP’er advarer om et muligt sammenbrud i Europa-Parlamenten, fordi EPP og S&D har svært ved at samarbejde. Et kig på stemmedata siger noget andet.
Af: Marianne Skovlund
Data: Niels Erik Kaaber Rasmussen
Der skal laves flere fælles aftaler og være færre skænderier mellem de konservative og socialdemokraterne i Europa-Parlamentet.
Det mener de to tyske politikere Niclas Herbst (EPP) og René Repasi (S&D), der til mediet Politico Europe fortæller, at de er nervøse for, at de to grupper, der i årtier har delt magten i Parlamentet mellem sig, er ved at drive helt fra hinanden, fordi de konservative (EPP) er begyndt at indgå aftaler med den yderste højrefløj.
“Hvis samarbejdet mellem konservative og socialdemokrater (S&D) ikke bliver repareret, vil mere ekstreme stemmer i stigende grad bestemme i Bruxelles,” advarer Herbst og Repasi om i interviewet, der udgives samtidig med, at den nye politiske sæson i Bruxelles går i gang.
De to MEP’er foreslår i interviewet, at EPP og S&D får lavet en aftale om et mere struktureret samarbejde, hvor grupperne blandt andet kan skiftes til at fremme deres politiske mærkesager.
EPP og AfD-gruppe mindst enige
Ser man på hvordan de to grupper stemmer i Europa-Parlamentet, er der dog ingen tvivl om, at EPP og S&D fortsat er langt mere enige med hinanden, end EPP og grupperne yderst til højre er.
Konservative og socialdemokrater er enige 80 procent af tiden, mens EPP og den ultranationale og EU-skeptiske gruppe (ESN), der domineres af tyske AfD kun er enige 32 procent af tiden.
EPP er faktisk mere enige med venstrefløjsgruppe (The Left) end med nogen af de tre grupper yderst til højre (ECR, ESN og PfE).
Figur 1: Enighed mellem grupper
Figur 1: Skemaet viser i procent, hvor enige de politiske grupper er med hinanden. Hver celle i matricen viser procentdelen af afstemninger hvor to grupper stemte det samme (enten begge for, begge imod, eller begge undlod). Høje værdier (grønne) indikerer stærk enighed, mens lave værdier (blå) indikerer sjælden enighed. Oversigten er baseret på 5524 stemmer ved navneopråb. Grafik: EU-bureauet
Forskel på politikområder
Skemaet viser dog ikke hele sandheden. For mens EPP og S&D stemmer ret ens på de fleste politik-områder, så er der andre, hvor det tydeligt ses, at EPP og grupperne yderst til højre er mere enig.
Et eksempel er afstemninger om EU’s industri- forsknings og energipolitik.
Her stemmer EPP og S&D næsten altid det samme. Mens især grupperne ESN, som domineres af AfD og PfE, der ledes af Marine Le Pens parti, Rassemblement National står udenfor.
Figur 2: Enighed mellem grupper: ITRE udvalg – Industri, forskning og Energi
Når det gælder EU’s landbrugspolitik er grupperne på den yderste højrefløj til gengæld inde i varmen, mens venstrefløjen (The Left) og den grønne gruppe (Verts/ALE) er skubbet ud på sidelinjen.
Figur 3: Enighed mellem grupper: AGRI udvalg – Landbrug og udvikling af landdistrikter
Figur 2 og 3: Skemaerne viser i procent, hvor enige de politiske grupper er med hinanden. Hver celle i matricen viser procentdelen af afstemninger hvor to grupper stemte det samme (enten begge for, begge imod, eller begge undlod). Høje værdier (grønne) indikerer stærk enighed, mens lave værdier (blå) indikerer sjælden enighed. Oversigten er baseret på 5524 stemmer ved navneopråb. Grafik: EU-bureauet
Midten vinder næsten det hele
Ser man på hvilke politiske grupper, der vinder flest afstemninger, er der heller ikke nogen tvivl om, at samarbejdet mellem de konservative og socialdemokraterne, i hvert fald på papiret, fortsat er stærkt.
EPP og S&D er med på vinderholdet i henholdsvis 93 procent og 85 procent af alle afstemninger. Mens det rene flertal til højre mellem EPP, ECR, PfE og ESN udgør 5.4 procent (se figur 4).
Så hvad er problemet egentlig for de to tyske MEP’er?
Det er den ’frustration’ og ’mistillid’, der er opstået mellem EPP og S&D på grund af de aftaler, som EPP indgår med det yderste højre, fortæller Niclas Herbst (EPP) og René Repasi (S&D) til Politico.
Grupperne har tidligere afholdt sig fra at indgå aftaler med de mere radikale politiske kræfter, men nu er det ved at blive normaliseret.
Det kan i følge Repasi og Herbst drive de to grupper helt fra hinanden og ”udløse en politisk katastrofe, fordi hele Bruxelles-systemet ville blive lammet.”
Tal siger ikke alt. Men foreløbig viser afstemningsresultaterne noget andet.
Figur 4: Hyppigste koalitioner
Figur 4: Skemaet viser i procent hvilke partigrupper, der oftest stemmer sammen i Europa-Parlamentet. Koalitionerne er kategoriseret efter hvor hyppigt de forekommer i afstemningerne. Data er fra denne mandatperiode, hvor der har været 5524 afstemninger ved navneopråb. Grafik: EU-bureauets dataportal
Delt tysk regering
De to tyske MEP’er er i øvrigt selv gode eksponenter for hvor enige / uenige ikke bare EPP og S&D er. Men også de to tyske regeringspartier.
Niclas Herbst kommer fra kansler Friedrich Merz’ parti, CDU, mens Repasi er fra SPD. De er en smule mere uenige med hinanden end deres respektive grupper i Europa-Parlamentet.
Figur 5: Enighed mellem MEP’er
Figur 5: Skemaet viser afstemningsmønstrene for to medlemmer af Europa-Parlamentet. Data er fra denne mandatperiode, hvor der har været 5524 afstemninger ved navneopråb. Grafik: EU-bureauets dataportal.
BRUG SELV EU-bureauets DATAPORTAL
- Dataportalen er et gratis værktøj til alle, der gerne vil se, hvordan Europa-Parlamentets medlemmer stemmer og hvad de stemmer om.
- Du finder alle afstemninger her og kan klikke rundt for at finde lige præcis de informationer du har brug for.
- Hvis du kun interesserer dig for forsvar og sikkerhed, så brug vores temaside om forsvar og sikkerhed.
Titelbillede: Afstemning i Europa-Parlamentet juli 2026. Fotograf: Christian CREUTZ. Ophavsret © European Union 2026. Kilde: EP