ARTIKEL: Fire ud af fem forslag til nye EU-love mangler oplysninger om hvilke konsekvenser lovene kan få. Det fik i foråret Folketingets Europaudvalg til at klage til Kommissionen. Svaret er kommet, men udvalgets formand, Malte Larsen (DF) er ikke tilfreds.
Af Staffan Dahllöf
Alt for mange forhandlingsmandater til regeringen om nye EU-love bliver vinket igennem Folketingets Europaudvalg, selvom der mangler oplysninger om hvilke konsekvenser de kan have for både medlemslande, borgere, erhvervsliv og civilsamfund.
Ifølge en opgørelse fra Folketingets administration har kun 14 af 64 nye EU-love været forsynet med konsekvensanalyser.
Det duer ikke, mente Europaudvalget i foråret og stillede sig bag et kritisk brev til den ansvarlige kommissær, Valdis Dombrovskis.
”Den samlede lovgivning presses alt for lemfældigt igennem. Det underminerer EU-lovgivningens parlamentariske kontrol,” sagde udvalgets daværende formand Steffen Holme Helledie (RV), som var underskriver af det kritiske brev.
”De seneste års række af kriser, udviklingen i det geopolitiske miljø og det heraf følgende behov for hurtig lovgivning, har sat vores system under pres.”
-Valdis Dombrovskis, EU-kommissær for økonomi og produktivitet.
Behov for ‘operationel fleksibilitet’
I et svar til udvalget godt en måned senere roste kommissær Dombrovskis udvalgsformanden for hans ’årvågenhed’ og gav udvalgsformanden lidt ret:
”Jeg er helt enig med dig i, at konsekvensanalyser er en hjørnesten i arbejdet med bedre regulering og derfor et centralt redskab i vores værktøjskasse for bedre lovgivning,” skrev han.
Kommissæren erkendte også, at ”de seneste års række af kriser, udviklingen i det geopolitiske miljø og det heraf følgende behov for hurtig lovgivning, har sat vores system under pres.”
Dermed var det også slut med kommissærens forståelse for kritikken. For det er i følge ham, ikke alle lovforslag, der kræver en konsekvensanalyse.
“Desuden giver de operationelle regler fleksibilitet i for eksempel hastesager,” forklarede Dombrovskis i sit svar.
Til hastesager regner Kommissionen de Omnibus-initiativer som går ud på at forenkle, men også forandre lovgivningen. Hastebetegnelsen motiveres med akutte behov for at forstærke EU’s og erhvervslivets konkurrencekraft.
”Manglen på konsekvensanalyser kan ikke forsvares med, at de er hastesager.”
-Malte Larsen (DF): Formand for Folketingets Europaudvalg
Utilfreds med svaret
Dombrovskis svar og forklaring, er endnu ikke behandlet af det samlede udvalg. Men formanden, Malte Larsen (DF), synes ikke, at svaret er godt nok.
”Selvfølgelig kan der være konkrete forslag, som kan kræve en særlig behandling, men det kan ikke gælde for Omnibus-pakkerne som er meget vigtige for borgerne,” siger han.
Malte Larsen vil nu følge op på grundlaget for udvalgets afgivelse af forhandlingsmandater til regeringen. For manglen på konsekvensanalyser kan ikke forsvares med, at lovene er hastesager, mener han.
Kritik fra flere sider
Europaudvalgets kritik er ikke et enestående tilfælde.
EU-ombudskvinden Teresa Anjinho og en lang række civilorganisationer har på EU-niveau fremført lignende kritik og efterlyst konsekvensanalyser af nye love, særlig i behandlingen af Omnibuspakkerne.
Europaudvalgets kritik af manglende underlag for mandatafgivelse er heller ikke ny.
Tilbage i 2014 tog udvalgets daværende formand Eva Kjær Hansen (V) initiativ til 23 anbefalinger til at styrke de nationale parlamenters rolle i EU, bland andet ved at inddrage flere udvalg end Europaudvalget i mandatafgivelsen. Det er ikke sket.
Udvalg ser ikke centrale papirer
En anden gentagen kritik er hvor meget – eller hvor lidt – danske politikker bliver informeret om trilogforhandlingerne, som er de sidste og afgørende trin i EU´s lovgivningsproces hvor Rådet, Kommissionen og Parlamentet mødes bag lukkede døre.
De centrale dokumenter i trilogerne bliver kaldt 4-kolonne dokumenter, en kolonne for hver af de tre institutioners forhandlingspositioner og en fjerde kolonne for det endelige kompromis. Dokumenterne forandres mens forhandlingerne står på og er i mange år blevet holdt hemmelige, om end af og til lækkede til udenforstående.
Efter en række afgørelser i EU-domstolen er 4-kolonne dokumenter ikke længere automatisk hemmelige. De kan efterspørges med hjælp af EU’s regler for aktindsigt, men tilgår ikke Folketingets Europaudvalg og der oplyses ikke om dem på nogen af EU-institutionernes hjemmesider.
Ifølge formanden Malte Larsen (DF) er dokumentationen fra trilogerne ikke noget som udvalget i sin nuværende sammensætning har diskuteret eller taget stilling til.
Titelbillede: Valdis Dombrovskis, EU-kommissær. Fotograf: Laurie Dieffembaqo. Ophavsret © European Union 2026. Kilde: EP