ANALYSE: Når Europa-Parlamentet stemmer om støtte til Ukraine eller kritik af Rusland er der ingen tvivl om, hvor de tyske højrenationalister fra AfD står. Partiet stemmer konsekvent imod. Flere andre partier på højrefløjen har en anden holdning. Det viser en gennemgang af 43 relevante afstemninger.
Af: Marianne Skovlund
Data: Niels Erik Kaaber Rasmussen
Søndagens knusende sejr til det højrenationale parti, Alternative für Deutchland (AfD) i Sachsen-Anhalt har sat sindene i kog. Ikke bare i Tyskland men i Europa generelt.
Partiet anses for at være Rusland-venligt, er imod støtten til Ukraine og er blandt andet gået til valg på at fjerne alle EU’s sanktioner mod Rusland.
Dagen efter valget advarede den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, også om, at AfD’s sejr udgjorde en meget konkret trussel mod Tysklands indre sikkerhed.
AfD’s holdning til Ukraine og Rusland er heller ikke til at tage fejl af, når man ser, hvordan partiet stemmer i Europa-Parlamentet.
Ud af 43 afstemninger (tekst som helhed)* om sager med tilknytning til krigen i Ukraine eller med kritik af Rusland, har AfD stemt imod 36 gange, afstået seks gange og stemt for en enkelt gang.
Svenskere er imod Rusland
Springer vi over Øresund til Sverige, hvor der denne søndag er Rigsdagsvalg, ser billedet helt anderledes ud.
Her står det højrenationale parti, Sverigedemokraterna, der lige nu er støtteparti for den borgerlige regering, til at få hver femte stemme – og hvis blå blok vinder igen, får partiet denne gang ministerposter.
Står afstemningerne i Europa-Parlamentet til troende er situationen dog en helt anden end i Tyskland. For Sverigedemokraterna bakker konsekvent op om al kritik af Rusland og stemmer for den militære og økonomiske støtte til Ukraine.
Kun to gange har partiet stemt imod. Det handlede begge gange om rammerne for EU’s forsvarsindustri.
DF læner sig mod AfD
Herhjemme går det også godt for Dansk Folkeparti (DF). Var der valg i morgen ville DF blive det næste største parti efter Socialdemokratiet, og svære at komme udenom, hvis blå blok vandt.
DF og Sverigedemokraterna bliver ofte omtalt som søsterpartier, men stemmer vidt forskelligt om Ukraine og Rusland.
Ud af de i alt 43 afstemninger har DF stemt for syv gange, imod 14 gange og afstået 18 gange. Derudover er der fire afstemninger, hvor partiet slet ikke har stemt.
DF har blandt andet stemt imod det lån til Ukraine på 90 milliarder euro, som blev vedtaget i februar i år samt afstået (stemt blankt) på de mere generelle betænkninger om militær eller økonomisk støtte til Ukraine. Alle danske MEP’er undtagen Anders Vistisen (DF) stemte for.
Figur 1: Udsnit af danske MEP’ers stemme på: Forordning om gennemførelse af et forstærket samarbejde om etablering af støttelånet til Ukraine for 2026 og 2027
Figur 1: Listen viser ved navn om MEP’erne stemte for (grøn) imod (rød). En orange prik viser at MEP’er afviger fra sin politiske gruppes flertal. Her vises syv af 15 danske MEP’ers stemme. Data er fra afstemningen 11.februar 2026. Grafik: EU-bureauet.
Fransk og italiensk højrefløj stemmer hver sit
Foruden Dansk Folkeparti, Sverigedemokraterna og Alternative für Deutchland har vi kigget på, hvordan det franske højrenationale og EU-kritiske parti Rassemblement National (RN) har stemt. Partiet står godt i meningsmålinger forud for præsidentvalget i Frankrig til næste år.
RN sidder i gruppen Patrioter for Europa (PfE), hvor DF også er medlem. Men de to partier stemmer ikke ens. Ud af de 39 afstemninger, der kan sammenlignes, er de kun enige i lidt over halvdelen (54 procent).
Til gengæld er der stor overensstemmelse mellem SD og det italienske regeringsparti Fratelli d’Italia, der begge sidder i Europa-Parlamentets nationalkonservative gruppe ECR. De to partier er enige i 36 ud af 43 sager (84 procent).
Figur 1: Antal sager (af 43) de fem partier har stemt for/imod/afstår
Figur 1: Skemaet viser i tal hvor mange sager (af 43) partierne har stemt henholdsvis for (grøn), imod (rød), afstår (orange) eller ikke stemt. Data er fra denne mandatperiode. Grafik: EU-bureauet med Flourish.
DF stemmer ikke på Rusland-kritik
Mere end halvdelen af de sager vi har kigget på i denne analyse er såkaldte B-betænkninger, der ikke handler om lovgivning, men er politiske udtalelser fra Parlamentet (resolutioner).
Det kan være tekster, der er kritiske overfor russisk misinformation, russiske krænkelser af EU-landes luftrum, Ruslands indblanding i andre landes valg eller russiske hybridangreb i Litauen.
Den type af sager tager Dansk Folkeparti typisk ikke stilling til, men vælger i stedet at afstå.
Når det handler om rapporter og bindende tekster (A- og C-betænkninger) som lånet til Ukraine, udfasning af russisk gas eller told på varer fra Rusland og Belarus, så stemmer DF som regel klart for eller imod.
Spiller RN på to heste?
Franske Rassemblement National har en anden taktik. Partiet stemmer ofte for de Rusland-kritiske betænkninger, men stemmer typisk imod, når der er tale om bindende retsakter.
RN vil altså gerne bakke op om Parlamentets mere symbolske fordømmelser af Rusland, men vil ikke have mere EU-lovgivning.
Partiet stemte (ligesom DF) imod lånet til Ukraine, var imod udfasning af russisk gas og imod krav om nye foranstaltninger overfor den russiske skyggeflåde for at nævne noget.
AfD klart mest russer-venligt
I modsætning til DF og RN, så stemmer de tre andre partier (AfD, SD og FdI) mere klart ud fra en samlet holdning til Rusland og Ukraine.
Igen ser vi AfD stemmer entydigt imod eller afstår på alle afstemninger med tilknytning til krigen i Ukraine og kritik af Rusland uanset om det er lovgivning eller politiske udtalelser.
Stik modsat forholder det sig med Sverigedemokraterna og Fratelli d’Italia, der er de to partier, der bakker klart mest op – uanset det er lovgivning eller kritik af Rusland.
Figur 3: Partiernes stemmer på i alt 43 afstemninger fordelt på A- B- og C-betænkninger
Figur 3: Skemaet viser i procent hvor ofte partierne stemmer for (mørkeblå) imod (rød) eller afstår (lyseblå) på henholdsvis A- B- og C-betænkninger. Data er fra hele denne mandatperiode. Grafik: EU-bureauet med Claude AI.
Modstand stemt klart ned
Uanset den massive modstand fra især tyske AfD, når det handler om afstemninger om Ukraine og Rusland, så er alle 43 afstemninger vundet af et bredt flertal over midten.
Den mest vindende koalition består af den nationalkonservative gruppe (ECR), de konservative (EPP), de liberale (Renew), socialdemokrater (S&D) og den grønne gruppe (Verts/ALE). Koalitionen vinder 19 af de 43 afstemninger.
De fire grupper på den politiske midte (PPE, S&D, Renew, Verts/ALE) er med til at danne flertal i alle afstemninger og deres stemmer afgør reelt udfaldet selvom flere andre grupper bakker op. Særligt ECR, der er med i 38 af 43 sager.
Figur4: Vindende koalitioner i 43 afstemninger om Ukraine og Rusland
Figur 4: Søjlediagrammet viser i antal, hvilke partigrupper der oftest stemmer sammen i Europa-Parlamentet. Koalitionerne er kategoriseret efter hvor hyppigt de forekommer i afstemningerne. Data er fra denne mandatperiode til og med plenarsamlingen 6.-9.juli 2026. Grafik: EU-bureauet med Flourish.
*Datagrundlag for analysen: Vi har identificeret 50 sager ved at søge efter afstemninger, der indeholdt Ukraine og Rusland som emne- eller titelord i data fra Europa- Parlamentets afstemninger i denne mandatperiode (juli 2024 – juli 2026). Listen er derefter renset for tre afstemninger udelukkende handlede om procedure og to ikke relevante sager (om Syrien og Den Centralafrikanske Republik). Derudover har vi frasorteret to sager, hvor Europa-Parlamentet ikke har stemt om teksten som helhed via navneopråb, men kun ved håndsoprækning.
Titelbillede: Foto fra markering af Ukraines uafhængighedsdag. Ophavsret © European Union 2026. Kilde: EP