ANALYSE: Stor-koalition på midten vinder næsten alle afstemninger i Europa-Parlamentet om industri og energi. Særligt den grønne gruppe vinder mere. Det viser en gennemgang af knap 400 relevante afstemninger.
Af: Marianne Skovlund
Data: Niels Erik Kaaber Rasmussen
Et rent flertal til højre er ikke længere et særsyn i Europa-Parlamentet. Men når det handler om industripolitik og energiforsyning er sagen en anden.
Her er de konservatives flertal med grupperne yderst til højre røget ud af top ti over de hyppigste koalitioner og erstattet af noget, der ligner en solid sammentømret midte.
Det viser en analyse af 382 afstemninger fordelt på 53 sager*.
Grøn højdespringer
Afstemningerne handler om alt fra militær oprustning til fremtiden for bioteknologi, punktafgifter for tobak, EU’s energiforsyningssikkerhed og planer for elnettet.
Fire politiske grupper skiller sig ud som dem, der vinder flest afstemninger. Det er de konservative (EPP), de liberale (Renew), socialdemokraterne (S&D) og De Grønne (Verst/ALE). Det er ikke usædvanligt, men de fire grupper vinder alle mere end de plejer.
Det gælder ikke mindst De Grønne, som i gennemsnit er med på vinderholdet i tre ud af fire afstemninger (74.0 procent). Når det gælder industri og energi nærmer vi os ni ud af ti (87.5 procent).
Nedtur for yderste højre
Samtidig går det tilbage for grupperne på den yderste højrefløj.
Patrioter for Europa (PfE), som ledes af det franske højrenationale parti Rassemblement National og har Dansk Folkeparti som medlem, vinder seks procentpoint færre afstemninger end de plejer, når vi ser på industri- og energisagerne.
Den mest radikale af grupperne, den ultranationalistiske (ESN), der domineres af det tyske parti Alternative für Deutchland (AfD), har også svært ved at bakke op om sagerne på energi- og industripolitikken og går fire procentpoint tilbage.
Figur 1: Del af vindende koalition: Industri, Forskning og Energi

Figur 1: Søjlediagrammet viser i procent, hvor stor en andel af afstemninger de politiske grupper er del af den vindende side. Data er fra hele denne mandatperiode til og med plenarsamlingen 14.-17.september 2026. Grafik: EU-bureauets dataportal
Politisk midte udbygger
Foruden at være med på vinderholdet flere gange, så viser tallene også, at de fire grupper på midten (EPP, Renew, S&D og Verts/ALE), der også udgør flertallet bag Kommissionens formand Ursula von der Leyen, danner rygrad i en lang række af de mest hyppige koalitioner inden for området.
Det gælder blandt andet koalitionen med venstrefløjsgruppen (The Left), som Per Clausen fra Enhedslisten er medlem af. Den vinder syv procentpoint flere afstemninger om energi og industri sammenlignet med alle afstemninger og udgør den mest hyppige koalition.
Det rene flertal til højre mellem de konservative og grupperne ECR, PfE og ESN er normalt den fjerde hyppigste koalition, men er her røget helt ud af top-10.
Sammen på en ny måde
Midten af europæiske politik står altså, umiddelbart at se, mere samlet end ellers, når det handler om EU’s energi- og industripolitik, der er blandt de vigtigste politikområder for EU i denne mandatperiode.
Samme mønster har vi set med en anden topprioritet, EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik. Også her har den politiske midte i Europa-Parlamentet sat sig tungt på magten.
Er vi så på vej tilbage til de gode gamle dage, hvor to-tre store midtergrupper (konservative, liberale og socialdemokrater) i årtier bestemte alt i Europa-Parlamentet?
Det er der ikke noget, der tyder på. Der er snarere tale om, at de konservative, der er den største politiske gruppe i parlamentet og kan danne flertal til både højre og venstre i salen, primært bruger muligheden for at gå til højre på sager indenfor nogle andre politikområder end energi, industri og forsvar.
Vi har blandt andet set flertal til højre i sager om migration, landbrug og forenkling af EU-regler. Læs mere om, hvad der kan splitte EPP her.
Figur 2: Hyppigste koalitioner: Industri, Forskning og Energi

Figur 2: Søjlediagrammet viser i procent de 10 mest hyppige gruppekombinationer på den vindende side. Data er fra hele denne mandatperiode til og med plenarsamlingen 14.-17.september 2026. Grafik: EU-bureauets dataportal.
Danmarksdemokrat bryder gruppelinje mest
Et kig på de danske MEP’er viser, at de fleste er enige med den politiske linje i deres gruppe om energi- og industripolitikken.
Den største undtagelse er Kristoffer Storm fra Danmarksdemokraterne (DD), der sidder i den nationalkonservative gruppe (ECR). Han er uenig med sin gruppe i hver fjerde afstemning.
Den var nok ikke gået i dansk politik, hvor brud på partilinjen kan skabe stor uro. Det ser vi lige nu i Venstre efter afstemningen om gødskningsloven, hvor fem medlemmer stemte imod Venstres linje.
I Europa-Parlamentet er der generelt mere plads til, at partierne kan følge nationale interesser eller partiinteresser. Det gælder især i ECR-gruppen, hvor der ifølge Kristoffer Storm er stor respekt for, at de enkelte landes delegationer har deres egen holdning til tingene.
Figur 3: Dansk MEP’ers brud med partigruppe i temaet Energi og industri

Figur 3: Viser ved navn de fem danske MEP’er, der bryder mest med deres politiske grupper, når der stemmes om sager, der handler om energi og industri. Data er fra hele mandatperioden til og med plenarsamlingen 14.-17.september 2026. Grafik: EU-bureauets dataportal
Stemmer med højre side ved brud
Foruden Kristoffer Storm (DD) er Henrik Dahl (LA) fra den konservative gruppe og Per Clausen (EL) fra venstrefløjsgruppe de danske MEP’er, der byder mest med deres politiske gruppe.
Alle tre MEP’er stemmer mest med grupperne på højrefløjen, når de bryder gruppelinjen. For Kristoffer Storm gælder det mere end halvdelen af gangene.
Det ser vi blandt andet på afstemninger om de endelige tekster til forslag om europæisk teknologisk suverænitet og digital infrastruktur, om fremtiden for bioteknologi, om ren energi og om europæisk elnet. Her stemte flertallet i ECR-gruppen for, mens Storm enten stemte imod eller afstod (stemte blankt).
De fleste brud på gruppelinjerne – og det gælder for alle de danske MEP’ers vedkommende – sker dog i forbindelse med afstemninger om ændringsforslag. Mep’erne afviser ikke nødvendigvis den samlede tekst..
Figur 4: Stemmer oftest med ved brud

Figur 4: Søjlediagrammet viser i procent hvilke politiske grupper Kristoffer Storm oftest er på linje med, når han bryder med ECR. Data er fra hele mandatperioden til og med plenarsamlingen 14.-17.september 2026. Grafik: EU-bureauets dataportal.
*SÅDAN HAR VI GJORT:
- Analysen bygger på data fra 382 afstemninger i Europa-Parlamentet knyttet til 53 sager.
- Afstemningerne vedrører emner som ren teknologi, digital omstilling, konkurrenceevne, investering og EU’s energipolitik.
- De 53 sager er knyttet til Parlamentets udvalg om Industri, Forskning og Energi (ITRE). Dertil kommer afstemninger med emneordene: ”EU’s energipolitik”, “energidiversificering”, “forsyningssikkerhed”, “EU’s industripolitik”, “automobilindustri”, “tobaksindustri”, “industriel udvikling”, “gummiindustri”, “edb-industri”, “byggeindustri”, “industriel omstrukturering”, “rustningsindustri”, “elektroteknisk industri” og “beklædningsindustri”.
- Afstemninger med emneordet “EU’s almindelige budget” er ikke medtaget, medmindre de er knyttet til ovennævnte udvalg.

Figur 5: Skemaet viser de 53 sager knyttet til temaet om Energi og Industri. Jo større feltet er, jo flere ændringsforslag er der knyttet til sagen. Se hele grafikken og indholdet af alle sager på EU-bureauets dataportal
BRUG SELV EU-bureauets DATAPORTAL
- Dataportalen er et gratis værktøj til alle, der gerne vil se, hvordan Europa-Parlamentets medlemmer stemmer, og hvad de stemmer om.
- Stemmedata kan bruges til at få indsigt i magtforhold og være med til at holde politikerne ansvarlige for deres beslutninger.
- Find alle afstemninger her og klik rundt for at finde lige præcis de informationer du har brug for.
Titelbillede: Vindmøllefarm, Frankrig. Ophavsret: European Union 2026. Kilde: EP
Analysen er en del af projektet “EU og FN i en ny verdensorden”, som vi samarbejder med FN-forbundet og Analyse & Tal om. Projektet modtager tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.

