ANALYSE. Den danske regering har sammen med en håndfuld andre lande taget initiativ til et EU-forbud mod evighedskemikalierne, PFAS. Dansk erhvervslivs sværvægter Novo Nordisk modarbejder dog aktivt et forbud, som de mener, vil gøre det umuligt at producere flere hundrede lægemidler.
Af Staffan Dahllöf
Det hidtil mest omfattende forsøg i EU på at begrænse brugen af farlige kemikalier, de så kaldte ”evighedskemikalier” eller PFAS, møder massiv modstand fra kemiproducenter og i industrien. Lægemiddelsbranchen anført af Novo Nordisk har været i tæt kontakt med topfolk i EU, og fremfører at medicinproduktion i Europa og vigtige lægemidler er i fare ved et PFAS-forbud.
EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen, og den ansvarlige miljøkommissær, Jessika Roswall, har lyttet til advarslerne. Deres foreløbige budskab er, at Kommissionen vil ”skabe klarhed” om lovgivningen og ikke nødvendigvis arbejde for et PFAS-forbud. Der er dog ikke truffet nogen endelig beslutning endnu. Det betyder, at der er en alvorlig armlægning i gang.
På den ene side står Danmark som et af fire EU-lande plus Norge, som har foreslået et ”universelt” PFAS-forbud. Universelt betyder her forbud mod en gruppe af mere end 10.000 kemiske stoffer, men et forbud med muligheder for velbegrundede undtagelser. PFAS-stofferne har det til fælles, at de er baseret på fluor-kulforbindelser som kobles til forskellige cancerformer, svækkelse af immunforsvar og vaccinerespons – og at de ikke nedbrydes i menneskekroppen, men kan nedarves til kommende generationer.
De fem landes initiativ behandles nu af EU’s kemikalieagentur, ECHA, der forbereder et samlet forslag til EU-kommissionen, som derefter bliver ansvarlig for den politiske og lovtekniske behandling.
På den anden side står den absolutte sværvægter i dansk erhvervsliv Novo Nordisk, der aktivt modarbejder det forslag, der er i støbeskeen. Det viser aktindsigter og anden research foretaget i projektet Foreverpollution.eu, der er et samarbejde mellem journalister i 16 lande, som bliver koordineret af den franske avis Le Monde. Lægemiddelbranchens lobbyaktivitet er et eksempel, hvordan erhvervslivets aktører forsøger at påvirke EU-lovgivningen, allerede inden den politiske proces er gået i gang.
I efteråret 2023 advarede lægemiddelsbranchens europæiske organisation EFPIA i et høringssvar til kemikalieagenturet ECHA, at et forbud kan føre til ”omfattende lukning af medicinproduktion i Europa”, og stille mere end ”600 essentielle lægemidler i farezonen.”
Møde og mail
Lørdagen den 14. september 2024 var EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen på et hastevisit i København. Hun skulle døbe Laura Mærsk, verdens første metanoldrevne containerskib. Et par timer inden navngivningen havde formanden afholdt et møde med repræsentanter for dansk erhvervsliv. Det blev ikke noteret i hendes besøgsprogram, hvem der deltog. Det blev heller ikke opført på den ellers obligatoriske liste over hendes møder med interessenter.
Men en af de fremmødte, Lars Fruergaard Jørgensen der er administrerende direktør i Novo Nordisk, vendte to uger senere tilbage til mødet i en mail sendt til Ursula von der Leyen og hendes kabinetschef Björn Seibert.
I mailen, der er blevet overleveret til organisationen Corporate Europe Observatory, mindede Fruergaard Jørgensen Ursula von der Leyen om den samtale, de to havde haft, og at han udtalte som formand for brancheorganisationen EFPIA.
”Hvis den foreslåede begrænsning gennemføres, vil et stort antal vigtige lægemidler ikke længere være tilgængelige.”
Han stod fast på, at lægemiddelsindustrien ”vil blive tvunget til at indstille produktion af lægemidler i Europa,” hvis det foreslåede forbud, som Danmark har taget initiativ til, bliver gennemført. For at understrege alvoren mindede Novo Nordisk-direktøren om den konklusion som EFPIAS også et år tidligere havde fremført: ”Hvis den foreslåede begrænsning gennemføres, vil et stort antal vigtige lægemidler ikke længere være tilgængelige.”
Novo Nordisk har afvist at kommentere på disse henvendelser til EU-kommissionen, hvor deres direktør kommer med advarsler om produktionsstop og henviser til EFPIA for det europæiske perspektiv. Her bekræfter EFPIA’s direktør, Nathale Moll, organisationens holdning:
”Det er EFPIA’s opfattelse – støttet af vores formand – at det foreslåede, omfattende forbud mod PFAS vil have en skadelig indvirkning på industriens evne til at fremstille og levere nogle vigtige lægemidler i Europa,” skriver hun i en kommentar.
I EU-lovgivning defineres lægemidler ikke som kemikalier. De er derfor ikke direkte omfattet af et muligt PFAS-forbud indenfor rammen af den lovpakke som kaldes REACH (den engelske forkortelse af registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier).
Forstadier og forpakninger
Men kemikalielovgivningen er alligevel central. En talsmand for ECHA forklarer i et skriftligt svar:
”Aktive farmaceutiske ingredienser bliver i sig selv ikke direkte påvirket af en begrænsning, fordi deres produktion og anvendelse er reguleret under lægemiddellovgivningen. Men forstadier og mellemprodukter, der anvendes i syntesen af lægemidler eller farmaceutiske formler, påvirkes indirekte. Dette gælder især for stoffer, der er klassificeret som PFAS, og som anvendes opstrøms i fremstillingsprocessen, men som ikke er til stede i de endelige lægemidler.”
”Derudover kan PFAS, der anvendes som proceshjælpemidler, smøremidler eller belægninger i farmaceutisk produktionsudstyr, blive påvirket af begrænsningen, ligesom PFAS, der anvendes i farmaceutisk emballage (f.eks. fluorpolymerer i blisterpakninger eller belægninger til sterilitet).”
PFAS-stoffer anvendes i vidt omfang, fordi de er varmebestandige og afviser vand, smuds og fedt. PFAS bliver brugt i talrige hverdagsprodukter som maling, kosmetik, udendørstøj, elektronik, imprægnering, stegepander, skivoks og tæpper. I lægemiddelsindustrien bruges de i produktionen og i forpakninger af lægemidler. Der er PFAS i reaktionskar, filtreringssystemer, fugtbarrierer, i blisterpakninger, propper, stempler og i forseglinger til injektionsvæsker.
Antallet stoffer, flere end 10.000, er et forsigtigt skøn. I den videnskabelige debat taler forskerne om 14-15.000 PFAS-forbindelser. Det er mange stoffer og begrundelserne for et forbud mod dem udgøres af et omfattende og stadig voksende problemkatalog.
PFAS i gravide og ammende mødre har vist sig at give øget risiko for abortering fra den 10. uge i graviditeten, svækket immunforsvar og kortere afstand mellem anus og kønsorgan hos nyfødte drenge.
PFAS kan med stor sikkerhed kobles til skjoldkirtelcancer, nyrecancer, testikelkræft, leverskader, forhøjet kolesterol, forsinket udvikling af brystkirtler, lavere fødselsvægt, svækket immunforsvar og svækket vaccinerespons. Sådan opsummerede den amerikanske toksikolog, Jamie DeWitt fra Oregon State University, den aktuelle medicinske viden på en konference afholdt af Dansk Industri i november 2024.
Tina Kold Jensen, professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet, har siden 2010-2012 fulgt 2.500 gravide mødre i Odense og deres afkom. På en konference for europæiske toksikologer i København i september beskrev hun, hvordan PFAS i gravide og ammende mødre har vist sig at give øget risiko for abortering fra den 10. uge i graviditeten, svækket immunforsvar og kortere afstand mellem anus og kønsorgan hos nyfødte drenge. Efterfølgende har børnene vist øgede sprogvanskeligheder og forskydning af den gennemsnitlige intelligenskvotient, som en følge af PFAS-påvirkningen fra deres mødre. De mest foruroligende er, hvordan de svært nedbrydelige evighedskemikalier går i arv i generationer, understregede Tina Kold Jensen på konferencen.
Definitionen som ikke fandtes
Foreverpollution.eu har udarbejdet en analyse eller såkaldt ”stresstest” i samarbejde med Gary Fooks, der er professor i kriminologi ved universitetet i Bristol, Storbritannien og har speciale i kommercielle faktorer, som påvirker sundhed. Analysen dykker ned i de mange kommentarer til og argumenter imod et PFAS-forbud med fokus på fluorpolymerer og plaststoffer som Teflon og Gortex.
Analysen viser at mange af argumenterne fra industrien er vildledende, frygtskabende eller overdrevne. Et eksempel er fra brancheorganisationen Plastics Europe, som repræsenterer producenter og brugere af fluorpolymerer. Plastics Europe har i et høringssvar henvist til et begreb kaldet ”Polymers of Low Concern (PLC)”, som de hævder er defineret af OECD.
Det er en fejlagtig henvisning. OECD har i en besked til journalistsamarbejdet meddelt, at begrebet PLC blev diskuteret i 2009, men at ”ingen aftalte kriterier på OECD-niveau blev færdiggjort«, og at ”OECD har ikke foretaget en vurdering af fluorpolymerer.”
Argumentet om, at der ikke eksisterer alternativer til PFAS, bliver ofte fremført af repræsentanter for plastindustrien, men også af virksomheder der beskæftiger sig med produktion af batterier og halvledere (mikrochips), i el-distribution, indenfor luftfart og altså også af lægemiddelsindustrien.
I den stikprøve på 1.178 påstande fra virksomheder, som analyseteamet indsamlede, brugte 525 argumentet om en formodet mangel på alternativer til PFAS, og specifikt til fluorpolymerer. Ud af de 525 påstande indeholdt kun 134 nok information til at identificere, hvilke applikationer de henviste til. Ved at krydstjekke disse 134 påstande med ZeroPM, et EU-finansieret forskningsprojekt, fandt teamet frem til, at der er potentielle alternativer til PFAS i to tredjedele af dem.
”Uoprettelige konsekvenser”
Selv om forslaget til et forbud indeholder op til 13,5 års lange overgangsperioder, mener den danske Lægemiddelindustriforening (Lif) ikke, at det vil være nok.
”Implementeringsfristen er meget kort, når man tager med, at alternativerne ikke er opfundet endnu. Det gør det særdeles usikkert, om det kan lade sig gøre at finde egnede alternativer. De ganske få dispensationer, som forslaget indeholder, er ikke tilstrækkelige til at dække kritiske funktioner og anvendelser. Det betyder, at der skabes meget stor usikkerhed om rammerne for produktion af lægemidler i Europa,” kommenterer Jakob Bjerg Larsen, politisk chef for kliniske forsøg og lægemiddelproduktion i Lif.
Skal Novo Nordisk trussel om et produktionsstop i Danmark og Europa ved et PFAS-forbud på den baggrund tages alvorligt? Eller, skal det ses som nogle store aktørers spillene med musklerne for at få embedsmænd og politikere at makke ret? De spørgsmål som Novo Nordisk ikke har ønsket at svare på, bliver til dels besvaret af Lægemiddelindustriforeningen, hvor Novo Nordisk er medlem.
”Lif har løbende være i dialog med de relevante myndigheder i Danmark, hvor vi har udtrykt vores bekymring for det fremsatte forbud. Vi håber naturligvis, at der fra dansk side kommer en forståelse af, at et meget vidtrækkende og udifferentieret forbud mod anvendelse af PFAS ikke er vejen frem, da det vil have en række meget negative konsekvenser for udvikling og produktion af lægemidler i hele EU, og dermed også i Danmark,” skriver Jakob Bjerg Larsen i et svar.
Rensning for billioner
Projektet Foreverpollution.eu har forsøgt at sætte tal på, hvad en oprensning af PFAS-forurening i Europa alene kan komme til at koste. Beløbet nærmer sig astronomisk omfang: 97 milliarder euro over 20 år, hvis den eksisterende forurening skal fjernes i så vidt omfang, som det er muligt. Hvis brugen af PFAS ikke ophører, vil regningen stige til 2.000 milliarder euro over 20 år, og derefter 100 milliarder euro om året i al overskuelig fremtid. Uden et stop bliver evighedskemikalierne til en evighedsforurening.
Ifølge analysen ”The Cost of Inaction”, der er foretaget af internationale eksperter og udgivet af Nordisk Ministerråd i 2019, vil sundhedsomkostninger ved ikke at begrænse brugen af PFAS beløbe sig til mellem 52 og 84 milliarder euro om året i de nordiske lande alene.
De fem landes initiativ til et EU-forbud er begrundet i de medicinske og miljømæssige effekter. Dertil kommer, at PFAS har høj mobilitet, og at stofferne akkumuleres i naturen uden at nedbrydes. PFAS er fundet i Antarktis, i havet, i søer, i grundvand, i jord og i menneskers blod. Ifølge en rapport om PFAS i vand, der er udgivet af EU’s miljøagentur i december 2024, overstiger PFAS-forurening den miljømæssige kvalitetsstandard kaldt EQS (som ikke er en fastlagt grænseværdi), i halvdelen af Europas floder, i 11-35 procent af søerne og i 47-100 procent af det kystnære havvand.
International Chemical Secretariat, der er et fondsfinansieret samarbejde mellem forskere og miljøorganisationer, siger om behovet for et PFAS-forbud i en opfordring til EU-kommissionsformanden Ursula von der Leyen:
”Man kan ikke rense regnvand, og ingen kommer til at rense menneskeblod.”
—
Projektet Forever Pollution er baseret på over 14.000 tidligere upublicerede dokumenter om ”evighedskemikalierne” PFAS. Arbejdet omfattede indgivelse af 184 anmodninger om aktindsigt i EU og de 16 deltagende lande, hvoraf 66 blev delt med journalisterne af Corporate Europe Observatory. Projektet modtog økonomisk støtte fra Pulitzer Center, Broad Reach Foundation, Journalismfund Europe og IJ4EU.
Du kan se en fuld liste over deltagere, kilder og uddybende artikler om metodologi og beregninger på Foreverpollution.eu/lobbying
Skriv et svar