INTERVIEW. Den konservative EPP-gruppe i Europa-Parlamentet er klar til at kigge mod højre i sager, hvor de andre midterpartier ikke vil være med. Det bliver en vurdering fra sag til sag, lyder det fra Liberal Alliance i Bruxelles.
Af Marianne Skovlund
Der er måske ikke så mange i Europa-Parlamentets konservative gruppe, der kender Marianne Jelved. Men hvis de gjorde, ville flere og flere være enige med den tidligere formand for Radikale Venstre. Det mener i hvert fald Henrik Dahl, der er Liberal Alliances repræsentant i Parlamentet.
“Jelved sagde jo altid, når der var bogstavleg op til valget, at ‘det handler ikke om hvem, det handler om hvad’, og det er der en stigende erkendelse af i EPP,” siger Henrik Dahl, der er medlem af den konservative gruppe, EPP (European People’s Party).
Rent praktisk vil det sige, at den konservative gruppe, der igen blev den største ved Europa-Parlamentsvalget i sommeren 2024, er klar til at udnytte sine mulighed for at danne flertal med grupperne på højrefløjen.
“Vi vil lave ad-hoc alliancer med dem,” siger Henrik Dahl.
Grafik 1: Overblik over Europa-Parlamentets politiske grupper
Grafik 1: Mandatfordeling i de otte politiske grupper ved den konstituerende samling i 2024. Læs mere om grupper på Europa-Parlamentets side. Kilde: Europa-Parlamentet.
Indvandring og afbureaukratisering
På hvilke politikområder forventer du, at EPP vil samarbejde med højrefløjen?
“Vi kan høre på den debat, vi havde i Strasbourg, sidst vi var dernede, hvor EU-Kommissionen fremlagde sit nye arbejdsprogram, at det bliver svært at få S&D og De Grønne med på at afbureaukratisere. Det vil de to partier ikke kæmpe for. Og det vil jeg godt. Og det vil Renew. Så, hvis ECR vil kæmpe for det, så synes jeg, at ECR’s stemmer skal tælle med. For det er ødelæggende for Europa, hvis vi ikke får en afbureaukratisering.”
Derudover peger Henrik Dahl på indvandring som et område, hvor EPP vil se mod højre.
“De ydre grænser skal jo lukkes. Og der skal laves noget asylbehandling uden for EU, og hvis de gamle midterpartier ikke vil være med til det, så bliver vi nødt til at løse det den anden vej, fordi det forlanger borgerne i Europa bliver løst.
”Vi kan jo ikke stille krav til vores virksomheder, så de krakker, og det bliver vi nødt til at forholde os til. Vi vil gerne have den grønne pagt, men der skal simpelthen være noget sund fornuft i det.” – Henrik Dahl, LA (EPP)
Grøn omstilling
Hvad med den grønne omstilling og fødevare-spørgsmålet, hvor EPP allerede i slutningen af sidste mandatperiode bevægede sig mod højre?
“Jamen, det kommer til at køre videre. Jeg synes, og det er der mange i EPP, der gør, at den måde at lave grøn omstilling på som Frans Timmermans (tidl. EU-Kommissær for klima. Red.) stod for, den er helt forkert. For Timmermans stod for en politik, hvor den grønne omstilling tilsidesatte alle andre hensyn, populært sagt. Jeg er enig med Polens premierminister, Donald Tusk (EPP), der holdt en tale i Strasbourg i januar, hvor han fremlagde det polske EU-formandskabs prioriteringer. I den tale siger Tusk, at vi i hvert fald ikke har råd til grøn omstilling, hvis vores virksomheder går konkurs. Så vi kan jo ikke stille krav til vores virksomheder, så de krakker, og det bliver vi nødt til at forholde os til. Vi vil gerne have den grønne pagt, men der skal simpelthen være noget sund fornuft i det.”
Brede koalitioner ved roret
I følge Henrik Dahl er der flere politik-områder, hvor EPP kan vælge at bruge sin mulighed for at danne flertal med grupperne på højrefløjen. Det er også sket et par gange i den nuværende mandatperiode, blandt andet ved en afstemning om migration og en ikke bindende politisk erklæring om valget i Venezuela. Men langt de fleste afstemninger i det nye Europa-Parlament bliver vundet af store koalitioner hen over midten.
Grafik 2: Hvor ofte er partigrupperne en del af vinderkoalitionen?
GRAFIK 2. Procentvis deltagelse for Europa-Parlamentets partigrupper i vinderkoalitionen ved afstemninger. De store midtergrupper EPP og S&D er for eksempel med i 90 procent af de vindende koalitioner. Langt de fleste koalitioner består af mindst fem af de i alt otte politiske grupper. Grafik: Niels Erik Kaaber Rasmussen, EU-bureauet.
“Det overrasker mig ikke,” lyder det fra Henrik Dahl, “for efter kommissærhøringerne var det jo de gamle midterpartier, der bekræftede – også ved at stå frem med en erklæring – at det er de gamle midterpartier, som magten i EP udgår fra. (LINK)
”Vi vil ikke give S&D og De Grønne vetoret, når det handler om for eksempel afbureaukratisering.” – Henrik Dahl, LA (EPP)
Brandmur eller ej
Føler I jer ikke bundet af den aftale, I har lavet med de øvrige partier på midten om, at et flertal skal udgå fra grupperne på midten eller af EPP’s eget interne princip om kun at samarbejde med pro-EU, pro-Ukraine og pro-retsstatspartier?
“Vi vil ikke lave aftaler om noget, der har at gøre med Ukraine eller retsstaten, med andre end pro-EU, pro-retsstats og pro-Ukraine partierne. Så det er der ikke ændret noget ved. Vi vil bare ikke give S&D og De Grønne vetoret, når det handler om for eksempel afbureaukratisering. Det, at vi vil have, at man er pro-Ukraine, pro-EU og pro-retsstaten, skal midten ikke udnytte til at udruste sig selv til at have en eller anden form for vetoret overfor andre fornuftige tiltag.”
Flere partier i højrefløjsgrupperne lever dog ikke op til EPP’s princip om kun at samarbejde med pro-EU, pro-Ukraine og pro-retstaten. For eksempel Lov- og Retfærdighedsparti, PiS fra Polen (ECR), det tyske Alternative für Deuchland, AfD (ESN) og franske Marine Le Pens parti, National Samling (PfE).
Alligevel stemmer I sammen med dem, og det skaber uro i midtergrupperne, der i vidt omfang fastholder Parlamentets uformelle “cordon sanitaire” -politik om for eksempel ikke at stemme for et forslag fremsat af yderfløjens partier eller lade yderfløjens stemmer være afgørende for at vinde en afstemning. Hvad tænker du om det?
“Det må de andre partier lære at leve med, fordi det er sådan lidt noget hykleri.”
”I den nye belgiske regering er statsministeren fra et ECR-parti, de flamske nationalister, og hans støtteparti er de belgiske socialdemokrater. Så, når de snakker om ’uha uha cordon sanitaire’, så må man sige til socialdemokraterne at ja-ja, men Belgien bliver altså regeret af en regering, der er et brud på cordon sanitaire. Så det er jo sådan et argument, man finder frem en gang imellem. Så den måde man snakker om cordon sanitaire på… Som dansker, så er det ofte helt skørt.”
Hvor meget debat har I i EPP-gruppen om, hvem I kan samarbejde med?
“Det er noget, vi snakker meget om. Og der byder vi ind med de nationale erfaringer, vi hver især har. Altså som dansker byder man ind med sine danske erfaringer, som jo er, at vi skal have med, at Pia Kjærsgaard (DF) var meget hård i sin formandstid med at smide de ikke-demokratiske-sindede galninge ud. Så hun har altid sørget for, at DF på den måde var et regeringsdueligt parti. Mit synspunkt er bare, at man sender det signal, at man er ligeglad med hvad en femtedel af befolkningen mener (hvis man ignorerer højrefløjens stemmer. red).”
”Marianne Jelved har ret. Det handler ikke om hvem, men om hvad.” – Henrik Dahl, LA (EPP)
Budget med AfD
Da EPP bakkede op om et ændringsforslag til EU’s budget for 2025, som var stillet af det tyske Alternative für Deutschland (AfD), var partiet (AfD) hurtigt ude at fejre det på sociale medier. På X skrev de blandt andet: “Vi har forpurret etablissementets planer i dag” og “revet brandmuren yderligere ned.”
Bringer jeres opbakning til AfD ikke partierne på det yderste højre ind i varmen?
“Nej, så skal de rydde op hos sig selv først. Det er de nødt til. Hvis de virkelig skal ind i varmen, så må de tage et opgør med deres pro-russere eller folk, der vil have et illiberalt samfund. Vi vil godt stemme med dem om konkrete ting. Jeg har også sagt til de CDU’er, jeg har mødt på gangen, at jeg havde fuld forståelse for den afstemning i Forbundsdagen, hvor AfD og CDU/CSU stemte det samme. Det er tosset at være så rigid. Men vi kan jo ikke bruge dem til noget, hvis de vil kaste Europa i armene på Rusland. Det går vi ikke ind for.”
Men vil I bruge jeres mulighed for et flertal til højre?
”Det kommer an på, hvad vi skal stemme om. Marianne Jelved har ret. Det handler ikke om hvem, men om hvad. Jeg er dansker, og jeg taler ud fra en dansk erfaring. Til et dansk publikum kan man bare sige, at Europa-Parlamentet nok er på vej til at opføre sig mere ligesom det danske Folketing har opført sig i mange år.”
Øverste titelbillede af Henrik Dahl i Europa-Parlamentet. Fotograf: Laurie DIEFFEMBACQ, Ophavsret: © European Union 2024 – Source : EP
Skriv et svar