ANALYSE: Den grønne dagsorden er kommet i modvind i Europa og får ikke samme plads og positive behandling som før. Men når Danmark bliver formand for EU får man større muligheder for at forme dagsordenen og kan redde det, man SKAL tale om.
Af: Marianne Skovlund
EU’s “man on the moon moment” har det svært. Den Grønne Pagt er strandet i et nyt politisk landskab, hvor alt der er grønt også er alt for dyrt, alt for bureakratisk og står i vejen for vækst.
Når EU samtidig står i en akut sikkerhedskrise, der kræver enorme investeringer, så er det svært at holde den grønne dagsorden inde i varmen.
“På den korte bane er alt overskygget af, hvad der sker med Ukraine og den sikkerhedstrussel, som den geopolitiske situation udgør. Sådan vil det altid være, når det brænder et andet sted,” siger EU-forsker på Københavns Universitet, Jens Ladefoged.
Ind i dansker-varmen
“Heldigvis så har vi strategier, vi har lange overvejelser og et samarbejde kørende. Det er det EU er god til,” fortsætter Ladefoged og påpeger, at det kan udnyttes, når Danmark overtager EU-formandskab til sommer.
“Den magt, som et formandskab giver, er jo at være med til at forme dagsordnen. Sætte hjulene i gang. Hvad er det vi ønsker, at vi skal snakke om i Europa? Hvad er det, der ikke må forsvinde fra dagsorden?”
Her har Danmark en mere grøn linje end mange andre EU-lande og et image som grøn frontløber at pleje.
“Vi bliver nødt til at snakke om det grønne, selvom vi er midt i et stormvejr.” – Jens Ladefoged, KU
“Vi ser ikke nødvendigvis den grønne omstilling som en stor byrde for vores økonomi, for erhvervslivet og noget der truer jobs. Vi er på den anden fløj og kan bruge formandskabets skjulte magt til at bygge op til nogle satsninger og synliggøre det, vi SKAL snakke om.”
Underforstået den grønne omstilling og klimaet. For mens de andre kriser, som EU står med lige nu, er midlertidige og kan løses, så er det noget andet med klimaforandringerne.
“Klimakrisen er her også om to, om fem og om ti år. Så vi bliver nødt til at snakke om det grønne, selvom vi er midt i et stormvejr,” siger Jens Ladefoged, lektor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
Klima og miljø går ikke af mode
Samme holdning går igen hos vicedirektør i DI, Anne Højer Simonsen.
“Klimakrisen er en integreret del af at sikre konkurrenceevne, forsyningssikkerhed og geopolitiske sikkerhed både på den korte og den lange bane.”
Derfor er der heller ikke plads til at droppe hverken klimakrisen eller andre grønne dagsordner.
“Det gælder også klimatilpasning og forebyggelse. Det går næppe af mode. Vi har set mudderskred i Ardennerne, oversvømmelser, tørkeperioder. Katastrofer der rammer tæt på borgerne og har umiddelbare konsekvenser,” siger Anne Højer Simonsen, der har klima, grøn omstilling og energi som ansvarsområde.
Grønt på bordet
DI forventer også et grønt fokus i det danske EU-formandskab, som i følge DI’s vicedirektør vinder ved at ligge tidligt i den nye EU-Kommissions periode.
“Der er ikke så meget ny lovgivning klar, så vi kan tage noget op til drøftelse som Kommissionen endnu ikke er klar med og få dagsordensat det og måske få rådskonklusioner på,” siger Anne Højer Simonsen
Det kunne være elektrificering af EU, CO2 fangst eller udrulning af brint. Noget af det, der ikke sker nok af endnu, selvom der er kommet udspil til en Ren Industri Aftale og en handlingsplan for energipriser.
“Vi må være mere fleksible. Det er den pris vi må betale for at komme fremad.” – Anne Højer Simonsen, DI
“Men vi skal også passe på ikke at forvente for meget for hurtigt. Vi er nødt til at rykke fremad sammen i EU og stemningen for at regulere for meget er rullet tilbage, der skal handling til nu.”
Derfor kommer den grønne omstilling og kampen mod klimaforandringerne måske også til at se ud på en anden måde end vi forestillede os, mener Anne Højer Simonsen, DI’s vicedirektør.
“Vi må være mere fleksible. Det er den pris vi må betale for at komme fremad.”
Lande kræver ændringer
Flere af EU’s grønne love er allerede blevet ændret, udsat eller forenklet. Eller er på vej til det.
Det gælder forordningen for skovrydning, klimakravene til bilindustrien og reglerne for bæredygtighedsrapportering, som Europa-Parlamentet netop har godkendt kan blive vedtaget med hasteprocedure.
EU’s kommende klimamål for 2040 er lige nu udsat for pres og kan i følge Politico blive svækket. Det er særligt Italien der vil have et lavere klimamål.
Reuters fortæller at Frankrig, Italien og Slovenien kræver yderligere forenkling af CO2 grænsemekanismen CBAM end EU-Kommissionen allerede har foreslået i Omnibus-pakken. Det var også Frankrig der i begyndelsen af året skubbede på for at udsætte og forenkle bæredygtighedsrapporteringerne.
Modstanden mod grøn er vokset
Så er der Europa-Parlamentet, hvor der nu kan dannes politisk flertal til højre. Det er ikke blevet brugt synderligt meget endnu. Men særligt højrefløjen er imod den grønne omstilling.
I februar opfordrede DF’s gruppe Patrioterne for Europa (PfE) til helt at skrotte Den Grønne Pagt som gruppen mener hæmmer den økonomiske vækst og svækker konkurrenceevnen over for USA og Kina.
“Vi ser flere politiske stemmer og regeringer som synes, at den grønne omstilling er gået lidt for langt eller oplever at nye regler har vist sig at være upraktiske og går ud over deres vækst,” siger Jens Ladefoged, EU-forsker på Københavns Universitet.
Pres på økonomien
Samtidig er nogle landes økonomier meget pressede og nervøsiteten over hvad der kan ske, når man samtidig skal investere rigtig mange penge i nye våben og mere sikkerhed på alle fronter, er ikke blevet mindre.
“Vi skal inden for få år reelt være meget mere selvbærende på det forsvarspolitiske og der hænger toldtrusler om hjørnet, det er også en akut krise.”
Jens Ladefoged vil ikke sige, at der bliver tale om en økonomisk krise. Men det bliver ikke let.
“Så vi ser en nedtoning, en pragmatisme i forhold til den grønne omstilling. Altså det her skal også give vækst, så vi må lave nogle kompromisser.”
Danmark kan gøre en forskel
Af samme grund ligger det godt til Danmark at drive den grønne omstilling fremad under EU-formandskabet.
“Vores forståelse i Danmark er udpræget, at grøn vækst er mulig og ikke nødvendigvis dårligt. Men vi er også pragmatister og siger okay, vi skal lytte til dem der er skeptiske og vil forenkle.”
Jens Ladefoged ved også, at der er planer i det danske formandskab om at få spredt den historie i Europa, at den grønne omstilling er nødvendig, og at arbejdet skal fortsætte, selvom vi godt ved, at det bliver svært.
“Vi har altid været gode til at hejse et flag for den grønne dagsordnen, og der er jo ingen tvivl om, at det er der i den grad brug for i dag,” siger han.
Titelbillede øverst: Vindmøllefarm i solnedgang, Berloz, 2024. Fotograf: Lukasz Kobus. Ophavsret: © European Union 2025 – Kilde: EC – Audiovisual Service
Skriv et svar