ARTIKEL. Flere MEP’er i blå blok kunne ikke støtte forslag om flere investeringer i atomenergi, selvom de bakker op om energiformen. Det handler både om indhold og hvem der stillede forslaget.
Af: Marianne Skovlund
Data af: Niels Erik Kaaber Rasmussen
Bør EU’s medlemslande opfordres til at investere mere i atomenergi?
Det spørgsmål skulle Europa-Parlamentet for nylig tage stilling til i forbindelse med en afstemning om retningslinjerne for EU’s 2026-budget.
Men selvom alle partierne i blå blok er positivt indstillet overfor brugen af akraft i EU, så stemte både Niels Flemming Hansen fra De Konservative imod forslaget, mens Henrik Dahl fra Liberal Alliance undlod at stemme.
Venstres to MEP’er stemte derimod for forslaget.
“Vi stemmer for flere investeringer i akraft, fordi vi tror på, at det er den rigtige vej, og fordi vi tror på en teknologineutral tilgang til at løse vores klimaudfordringer,” siger Morten Løkkegaard og Asger Christensen.
Forslag fra yderste højre
Det var gruppen Europa af Suveræne Nationer (ESN) der havde fremsat et ændringsforslag til betænkningen om 2026-budgettet.
Gruppen er domineret af det højreekstreme parti Alternative für Deutchland (AfD) og ville have tilføjet, at man “opfordrer medlemsstaterne til at foretage yderligere investeringer i atomenergi”.
Den formulering kunne Henrik Dahl (LA) ikke bakke op om og undlod derfor at stemme.
“EU skal ikke påtvinge alle 27 medlemslande at investere i atomkraft. Det skal være op til det enkelte medlemsland at vurdere, om atomkraft er det rette valg for netop deres energiformer,” siger han.
“For os handler det ikke om et enten eller, men et både og.”
– Morten Løkkegaard (V) og Asger Christensen (V)
Ny afstemning – nye uenigheder
Foruden at stemme om ESN’s forslag, skulle Parlamentet også tage stilling til et ændringsforslag fra den højreorienterede nationalkonservative gruppe (ECR), der også handlede om atomkraft.
Gruppen er domineret af Italiens Brødre (FdI) og Lov- og Retfærdighedsparti (PiS), der i samme ændringsforslag ville tilføje “at målene i den grønne pagt ikke kan indfries uden atomenergi”, og at “Unionen skal prioritere forsvar frem for klimaudgifter i betragtning af ressourcernes knaphed”.
Også her stemte de tre blå partier forskelligt. Men denne gang var det Venstres to MEP’er der stemte imod forslaget, mens Henrik Dahl (LA) og Niels Flemming Hansen (K) stemte for.
Klar tale og falsk modsætning i samme forslag
For De Konservative handlede det blandt andet om det samlede antal ændringsforslag, der skulle stemmes om i forbindelse med betænkningen. I det her tilfælde var der tale om 76.
“Når Europa-Parlamentet behandler betænkninger med mange ændringsforslag, så forsøger vi så vidt muligt at sikre, at den endelige tekst er sammenhængende og sender et klart og entydigt budskab,” siger Niels Flemming Hansen (K), der derfor kun støttede ændringsforslaget fra ECR.
“Det var kort, klart og afspejlede vores holdning”, siger Niels Flemming Hansen (K).
Venstre mener derimod, at ECR’s ændringsforslag opstillede en falsk modsætning mellem grøn omstilling og forsvarsinvesteringer og stemte derfor imod.
“For os handler det ikke om et enten eller, men et både og. Vi skal kunne prioritere den grønne omstilling samtidig med at vi accelererer en massiv opbygning af det europæiske forsvar,” siger Morten Løkkegaard og Asger Christensen.
“… vi også taget en politisk vurdering. Vi står generelt tættere på ECR end ESN.”
– Niels Flemming Hansen (K)
Ingen stemme til radikal fløj
Det er nu ikke kun indholdet af et ændringsforslag, der kan få betydning for om en MEP’er stemmer for eller imod. Det betyder også noget hvilken politisk gruppe, der har fremsat forslaget.
Kommer det fra en gruppe yderst til højre, som ESN, så kan det være svært for den politiske midte at stemme for forslaget, fordi man ønsker at holde ekstreme partier udenfor indflydelse. Det var også med i overvejelserne, siger Niels Flemming Hansen (K).
“Vi står generelt tættere på ECR end ESN. Det betyder ikke, at vi aldrig stemmer for forslag fra ESN, men når vi ser, at eksempelvis dele af den bulgarske ESN-delegation har associeret sig med Putins parti, er vi nødt til at overveje, i hvilken grad vi som parlamentarikere ønsker at bakke op om forslag, der kommer derfra.”
Det parti, Niels Flemming Hansen taler om, er Vazrazhdane, som er et ultranationalistisk og pro-russisk parti, som er det tredjestørste i Bulgarien. Partiet har for nylig underskrevet en aftale om at samarbejde med det russiske regeringsparti Forenet Rusland.
V eneste liberale der stemte for
De mere eller mindre uskrevne regler om hvordan man holder det yderste højre væk fra indflydelse i Europa-Parlamentet, kaldet cordon sanitaire, kom også i spil hos den liberale gruppe Renew i afstemningen om ændringsforslaget fra ESN.
For Morten Løkkegaard og Asger Christensen var de eneste fra Renew, der stemte for.
“Som vi læser det, så spiller det klart ind, at forslaget fremlægges af ESN. Resultatet afspejler ikke holdningen i gruppen,” siger de to MEP’er fra Venstre.
Siden svarene fra både (V) og (K) er ESN’s dominerende parti, Alternative für Deutchland (AfD), blevet erklæret højreekstremistisk af den tyske indenrigsefterretningstjeneste (BfV).
Nederlag til både ESN og ECR
Som man kan se herunder blev ændringsforslaget fra ESN også stemt ned af et bredt flertal over midten . 225 stemte for og 439 stemte imod og 5 undlod at stemme.
Figur 1: Stemmefordeling pr. partigruppe på ændringsforslag fra ESN (AM40).
Figur 1: Skemaet viser hvor mange procent af gruppernes MEP’er, der stemte henholdvis for (grøn) og imod (rød) og udlod at stemme (orange) på ændringsforslag 40 (AM40) i betænkningen om “Retningslinjer for 2026-budgettet – sektion III” d. 2.april 2025. Grafik: Niels Erik Kaaber Rasmussen
“.Ligesom så meget andet, så er det en diskussion, som hele tiden rykker sig.”
– Morten Løkkegaard (V) og Asger Christensen (V)
Afstemning afspejler ikke holdning
Med udtagelse af nogle få afstikkere, som de danske MEP’er fra Venstre, der sidder i gruppen Renew, så ses det tydeligt, at ændringsforslaget deler Europa-Parlamentet på den politiske midte.
Grupperne på det yderste højre bakker massivt op om akraft-forslaget fra ESN, mens centrumvenstre og størstedelen af de konservative er imod. Samme mønster gentager sig i afstemningen om ændringsforslaget fra ECR.
Men det er i følge Venstres MEP’er ikke et udtryk for, at Europa-Parlamentet generelt er imod brugen af atomenergi.
“Ligesom så meget andet, så er det en diskussion, som hele tiden rykker sig. Som vi hører det, så er der stigende opbakning til atomkraft også i EP, på trods af afstemningsresultaterne her,” siger Morten Løkkegaard og Asger Christensen.
EPP retter ind mod midten
Med til billedet hører også at begge ændringsforslag er knyttet til en betænkning, der handler om de generelle retningslinjer for, hvordan Europa-Parlamentet mener, at EU’s budget for 2026 skal se ud.
I efteråret var der stor uro omkring afstemningen om EU-budgettet for 2025. Her stemte den konservative gruppe EPP for et ændringsforslag på migrationsområdet, fremsat af det yderste højre.
Dermed brød gruppen en aftale med den midterkoalition, som EPP generelt samarbejder mest med. Det resulterede i at hele betænkningen blev stemt ned, og det har man ønsket at forhindre denne gang.
Som EU-bureauet tidligere har beskrevet har EPP også underskrevet en erklæring om at samarbejde med midten om Omnibus-pakken. Det kan være medvirkende til at antallet af afstemninger, som blev vundet af den store midterkoalition steg fra 25,5 % til 34,8 % på den seneste plenarsamling.
Figur 3: Vinderkoalitioner i Europa-Parlamentet
Grafik 1: Søjlediagrammet viser, hvilke koalitioner der vinder flest afstemninger i Europa-Parlamentet. Data omhandler hele denne mandatperiode, hvor der har været 1.252 afstemninger i alt. Senest 351 ved plenarsamlingen 31. marts – 3. april. Grafik: Niels Erik Kaaber Rasmussen
Også nationale holdninger spiller ind
Som om alt dette ikke var nok, så skal man også tage højde for, at afstemningerne i Europa-Parlamentet bliver påvirket af hvilket land MEP’erne kommer fra, og om det pågældende land er for eller imod akraft.
I Østrig, Malta og Irland har alle MEP’er uanset politisk ståsted stemt imod ændringsforslaget fra ECR. Det gælder også medlemmerne af det højreorienterede østrigske Frihedsparti (FPÖ).
Her afspejler MEP’ernes stemmer altså de nationale holdninger fremfor de partipolitiske. Det samme gør sig gældende for ændringsforslag 40.
Figur 2: Stemmefordeling pr. land på ændringsforslag fra ECR (AM28).
Figur 3: Skemaet viser hvor mange procent af EU-landenes MEP’er der har stemt for (grøn) eller imod (rød) eller udlade at stemme (orange) på ændringsforslag 28 i i betænkningen om “Retningslinjer for 2026-budgettet – sektion III” d. 2.april 2025. Grafik: Niels Erik Kaaber Rasmussen
Atomkraft ind i varmen?
Selvom EU’s lande og politikerne i Europa-Parlamentet langt fra er enige om brugen af atomkraft, så er energiformen ikke så tabubelagt som tidligere.
I marts 2024 mødtes verdens ledere for første gang til international atomkonference i Bruxelles. Her talte EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen om atomkraft som en vigtigt brik både på EU’s vej mod klimaneutralitet og som middel til at få energipriserne ned og blive uafhængige af russisk gas.
I efteråret nikkede EU’s lande så for første gang ja til støtte til atomenergi som en del af blokkens mandat til FN’s klimatopmøde i 2024.
Det blev set som et tegn på, at atomkraft var på vej mod et come-back efter katastrofen på kernekraftværket i Fukushima i 2011.
Mere a-kraft de næste år
I følge den seneste analyse fra det Internationale Atom Energi Agentur, IEA vil produktionen af strøm fra atomkraft også stige med næsten 3 procent om året i gennemsnit frem til 2026.
Produktionen vil særligt stige i Asien, men også i Europa, hvor knap 23 procent af den strøm, der produceres i dag, kommer fra atomkraftværker.
En del af den danske EU-kommissær Dan Jørgensens opgaver er også at sætte fart på udviklingen af de såkaldte små modulære reaktorer, SMR, der er mindre end almindelige atomkraftværker og derfor billigere og hurtigere at bygge.
En udvikling både Liberal Alliance, De Konservative og Venstre bakker op om, selvom de stemte blandet på de to afstemninger om akraft i Europa-Parlamentet.
“LA har på ingen måde ført slingrekurs i forhold til spørgsmålet om atomkraft.”
– Henrik Dahl (LA)
Ja til det ene – afstår på det andet
Som Henrik Dahl (LA) var inde på tidligere i artiklen, så er det op til de enkelte EU-lande om de vil have atomkraft i deres energimiks.
Derfor undlod han at stemme på forslaget fra ESN om at opfordre EUs lande til at investere mere i atomenergi.
“Malta skal ikke være medbestemmende for, hvilke energiformer vi har i Danmark – og omvendt, siger Henrik Dahl, der til gengæld stemte ja til forslaget fra ECR, men det betyder ikke, at partiets linje er uklar.
“LA har på ingen måde ført slingrekurs i forhold til spørgsmålet om atomkraft. Jeg har stemt for, at EU’s mål for den grønne omstilling ikke kan nås uden brugen af atomkraft. Det er realiteten, og det er vigtigt, at vi i EU arbejder med den grønne omstilling ud fra den erkendelse,” siger han
Venstre slingre heller ikke
Heller ikke Venstre kan se et problem med at stemme for det ene og imod det andet ændringsforslag om akraft.
“Vi går fuldt og helt ind for, at a-kraft, og særlig 4. generations atomkraft skal spille en rolle i fremtidens europæiske energimiks,” siger Morten Løkkegaard og Asger Christensen.
Begge MEP’er stemte imod det ene ændringsforslag, da de mente, det “opstillede en falsk modsætning mellem grøn omstilling og forsvarsinvesteringer.”
Titelbillede øverst: EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen på talerstolen ved Nuclear Energy Summit 2024, fotograf: Aurore Martignoni, Copyright: © European Union 2024, kilde: EC-Audiovisual Service
Skriv et svar