Grøn offensiv under dansk EU-formandskab

EU-NETVÆK: Grønne NGO’er holder øje med detaljerne i EU’s klimaudspil og tager nye midler i brug for at holde fast den grønne dagsorden

Af: Marianne Skovlund

Besøg Danmark og dyk ned i det ”fascinerende Nordens Døde Hav”.

Sådan lyder opfordringen i Greenpeace Danmarks nye kampagne, der skal åbne EU’s øjne for, at Danmark ikke overholder EU’s lovkrav til et sundt vandmiljø.

Samtidig tager Greenpeace Danmark hul på en helt ny måde at søge indflydelse på under det danske EU-formandskab. Det fortalte Christian Fromberg fra Greenpeace på EU-bureauets seneste møde i ”EU-netværket for civilsamfundet”.

”Der er en vis opgivenhed i civilsamfundet nu, hvor den europæiske højrefløj har fået mere indflydelse i EU, og den grønne dagsorden er under pres. Men vi har valgt at gå offensivt til værks og se på, hvordan vi kan få en sejr.” 

”25 år efter vedtagelsen af EU’s vandramme-direktiv lever Danmark og mange andre EU-lande fortsat ikke op til kravene.”

-Christian Fromberg, Greenpeace Danmark

Udstiller ømme punkter

Strategien handler, ifølge Christian Fromberg, om at spille ind i EU’s processer blandt andet ved at påpege lovbrud, sende klager og lobbye i EU-Kommissionen sammen med andre grønne NGO’er.

Samtidig har Greenpeace Danmark lanceret den nye satiriske turistkampagne, der lige nu kan ses på sociale medier og på billboards i lande som Belgien og Polen, som er det nuværende EU-formandsland.

”25 år efter vedtagelsen af EU’s vandramme-direktiv lever Danmark og mange andre EU-lande fortsat ikke op til kravene. Men EU-Kommissionen har pligt til og fokus på at håndhæve EU’s regler, så vi påpeger de brud, der er og forsøger at lægge et pres, også forud for det danske EU-formandskab,” forklarer Christian Fromberg, der er kampagneleder for landbrug, skov og natur.

Find det ny skyts

Kampagnen retter også blikket mod, at Danmark er et af de EU-lande med mindst beskyttet natur i EU, og det land som prioriterer miljø og klima mindst i forbindelse med udbetaling af EU’s landbrugsstøtte.

Det handler i følge Christian Fromberg om at finde de muligheder, der er for at “rulle EU’s nuværende konkurrence mindset over”, som han udtrykker det.

“Det kan også være noget med værdikæder, hvem der ejer jorden eller hvor selvforsynende vi egentlig er på fødevareområdet,” siger Fromberg, der også minder os om, at politiske vinde skifter hurtigt, så allerede om fire år, sker der noget nyt.

”Man har haft meget store forventninger til de ny teknologier, som kan få CO2 regnskabet til at se pænt ud, men teknologien har ikke leveret endnu.”

-Jacob Sørensen, NOAH Friends of the Earth

Klimamål på sigtekornet

Foreløbig er de politiske vinde på det grønne område temmelig sorte og det kommer formentlig også til at påvirke EU-Kommissionens udspil til nyt klimamål for 2040, som bliver fremsat 2. juli. Altså lige i starten af det danske EU-formandskab.

Men allerede nu har Jacob Sørensen, researcher og aktivist i NOAH Friends of the Earth Denmark et bud på, hvordan det kommer til at se ud.

”Vi regner med at EU-Kommissionen fastholder sin anbefaling fra februar om at fastsætte et klimamål for EU i 2040 på 90 procent i forhold til niveauet i 1990. Det vi kigger efter er detaljerne i det kommende klimaudspil, for her kan dukke det vi kalder ”falske løsninger” op.”

Djævlen i detaljen

For Jacob Sørensen og NOAH er en falsk løsning for eksempel, hvis EU-Kommissionen tillægger CO2-fangst og lagring eller produktion af grøn brint en større rolle end det kan bære.

”Man har haft meget store forventninger til de ny teknologier, som kan få CO2 regnskabet til at se pænt ud, men teknologien har ikke leveret endnu,” siger Jacob Sørensen.

Den vurdering er EU’s revisionsret enig i. Den har tidligere kritiseret EU’s brintmålet for 2030 for at være overdrevent optimistisk og lavet uden robuste analyser.

Biogas er ifølge NOAH også et område med for store planer i forhold til hvad der er realistisk. Samtidig bliver miljøomkostninger ved at producere brint formentlig ikke talt med i klimaudspillet.

Hvem skal tjene på CO2-fangst

I klimaudspillet vil man desuden se en markedsgørelse af CO2 fangst, fortæller Jacob Sørensen. Forstået på den måde, at det vil blive muligt at sælge den CO2, der fanges i industriens skorstene som kvoter.

”Noget af det, der så skal tages stilling til er, hvor man skal have lov at sælge kvoterne. Er det der, hvor man fanger CO2’en eller der, hvor man udleder det for eksempel i luftfarten. Det bliver vigtigt fordi to-tredjedele af luftfarten lige nu ikke er med i den nuværende CO2-kvoteordning (ETS).”

Det kan lyde som en rent administrativ øvelse, men handler i følge Jacob Sørensen om, hvem der kommer til at betale for ordningen. Bliver det forureneren eller får den støtte til at gøre noget ved klimaproblemerne.

Back to basic

NOAH Friends of the Earth skal altså nærstudere alle detaljerne i EU-Kommissionens kommende klimaudspil grundigt før Jacob Sørensen kan sige om det peger i den rigtige retning.

”Hvad er det bedst mulige udfald,” spørger en af deltagerne på EU-netværksmødet og får følgende svar tilbage fra Jacob Sørensen:

”2024 var det varmeste år nogensinde. Punktum. Jeg håber, man begynder at se fakta i øjnene og arbejder på at reducere forbruget i det hele taget. Et mere realistisk håb er, at troen på ny teknologi ikke bliver så voldsom, at fortsat stigende udledning af CO2 maskeres i forkert bogføring og falske forventninger.”

Titelbillede: Iltsvind i Torup Sø. Foto: Will Rose © Greenpeace Danmark