ARTIKEL: EU skal ikke kæmpe om kritiske lægemidler med resten af verden i en krisesituation. Derfor er der brug for en robust og innovativ europæisk life science sektor til gavn for patienterne. Sådan lød budskabet da EU’s sundhedsministre mødtes til uformelt møde i København
Af: Peter Kolby
De europæiske sundhedsvæsner skal op i gear for at være rustet til de udfordringer, der er i verden i dag.
”Derfor skal EU bruge sit potentiale fuldt ud,” lød beskeden fra EU’s sundhedskommissær, Olivér Várhelyi, da han trådte ind på den røde løber i Forum på Frederiksberg og hen foran journalisternes mikrofoner.
Her tilføjede Várhelyi, at EU ikke kun skal kunne forsyne sig selv med kritiske lægemidler i en krisesituation, men også være en global aktør inden for life science.
Et synspunkt den danske indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde var enig i.
”Vi forhandler i øjeblikket om vigtig lovgivning i EU, der vil påvirke patienternes adgang til medicin og Europas konkurrenceevne. Vores erfaring viser, at en stærk life science-sektor er nødvendig for et moderne og effektivt sundhedssystem.”
Lov om kritiske lægemidler på vej
Flere af Løhdes europæiske kolleger fokuserede også på vigtigheden af europæisk autonomi inden for forsyning og fremstilling af kritisk medicin, der er i mangel globalt.
En situation som EU-Kommissionens forslag til en lov om kritiske lægemidler (CMA) skal afhjælpe. Her lægges netop op til at skabe stabile forsyningskæder og fremstilling af kritisk medicin inden for EU.
På den måde undgår man at skulle købe medicinen ved systemrivaler og generelt stå i kø globalt, hvor det højeste bud afgør tilgængeligheden.
Aldrig mere løbe tør
Formålet med den kommende lov om kritiske lægemidler er at sikre, at EU er rustet mod en ny pandemi, men også fremtidige konflikter, der globalt vil skabe flaskehalse i forsyningskæderne – hvilket man var vidner til under Corona-pandemien, hvor Europa var særligt hårdt ramt.
Det er den lektie, man har lært og det scenarie, man ønsker at undgå. Men den nuværende geopolitiske situation spiller også ind.
”De europæiske kerneværdier er under pres, og vi skal være endnu bedre forberedte på de trusler, der sætter EU’s sundhedsvæsen under pres,” sagde Sophie Løhde (V) før mødet gik i gang.
”Vi må være klar til at bruge penge på forsyningssikkerhed … ”
– Frank Vandenbroucke, sundhedsminister i Belgien
Belgierne vil se handling
De kontinuerlige udfordringer med at sikre nødvendige forsyninger af medicin, herunder særligt kritisk medicin til europæerne kunne også mærkes på de fremmødte sundhedsministre.
De fleste gav udtryk for bekymring for status quo og muligheden for, at EU ikke er i stand til at blive selvforsynende hurtigt nok.
Det blev blandt andet understreget af den belgiske sundhedsminister, Frank Vandenbroucke, der mener at forsyningssikkerheden skal have en langt større post i EU’s næste flerårige budget (MFF).
Vandenbroucke kritiserede samtidig, at der i EU’s nuværende budget er for mange små diffuse poster, hvorfra der kan hentes midler til en fælles europæisk løsning.
”Vi må være klar til at bruge penge på forsyningssikkerhed,” understregede Vandenbroucke.
I forhold til Kommissionens udspil til lov om kritiske lægemidler, der blandt andet lægger op til fælles regler for indkøb af medicin, efterlyste Belgiens sundhedsminister desuden, at medlemsstaterne allerede nu påbegynder arbejdet på fælles løsninger.
Han taler dermed ind i den samlede erkendelse af, at Europa på for mange områder er afhængig af resten af verden.
Sundhedspolitik er sikkerhedspolitik
Det ønske står den belgiske sundhedsminister ikke alene med. Flere medlemsstater mener, at anskaffelsen af kritisk medicin skal kategoriseres og behandles på linje med anskaffelsen af militært udstyr.
På den baggrund skrev 11 sundhedsministre i marts en kronik i Euronews, hvor de argumenterede for, at EU ikke længere kan betragte medicin og forsyningen heraf som sekundær.
I kronikken foreslår landene, der blandt andet tæller Belgien, Tyskland, Spanien og Tjekkiet. desuden at man får del i midlerne i EU’s store forsvarsinitiativ ”Readiness 2030” (tidlig. ReArm Europe red.) til for eksempel at finansiere medicinske forsyningskæder.
Kronikken udkom samtidig med EU-Kommissionens forslag til loven om kritiske lægemidler, og kan ses som et udtryk for, at ikke alle lande mener, at Kommissionens forslag er ambitiøst og dermed realistisk nok til at imødegå de udfordringer EU står over for.
Noget er mere kritisk end andet
Loven om kritiske lægemidler skal, som tidligere nævnt, øge europæisk resiliens på sundhedsområdet og sikre at medlemsstaterne samlet set har adgang til den medicin, der er nødvendig. Det har de ikke, som det er i dag.
De seneste år har EU-lande haft udfordringer med at skaffe lægemidler som antibiotika, insulin og ADHD-medicin.
Kommissionens egen undersøgelse peger på, at 50 procent af årsagen til medicinmanglen skyldes udfordringer med at skaffe de nødvendige virksomme stoffer. Derfor har EU også et øget fokus på forskning og fremstilling af medicin.
“Life science-sektoren er afgørende for at sikre patienter i Europa adgang til den bedst mulige behandling i dag og fremover.”
– Sophie Løhde, sundhedsminister (V)
Fokus på life science ikke tilfældig
Set fra et dansk perspektiv, bringer det øgede fokus på europæisk forsyningssikkerhed og life science gode økonomiske muligheder med sig.
Life science-sektoren i Danmark er stor. Det er en af de områder, hvor Danmark eksporterer og excellerer mest og derfor kan det gavne den danske life science industri når der sættes ekstra fokus på netop denne sektor.
Omkring 60.000 mennesker er beskæftiget inden for sektoren i Danmark, der sidste år eksporterede for 175 milliarder kroner. Der er dertil et stigende behov for innovative og effektive løsninger i Europa.
Danmark har de senere år øget sit fokus på at fremme life science-industrien med den nationale “strategi for life science frem mod 2030.”
Her lyder det, at “Danmark skal være en førende life science-nation i Europa til gavn for patienterne, det danske sundhedsvæsen og dansk økonomi”.
Diplomati styrker selvforsyning
I samme ombæring er der i samarbejde med Udenrigsministeriet blevet ansat sundhedsdiplomater på danske ambassader, der skal fremme danske life science løsninger og produkter globalt.
En beslutning Sophie Løhde (V) bifalder, da EU-bureauets udsendte spørger hvilken rolle sundhedsdiplomati spiller, når det handler om at fremme europæisk life science.
“Life science-sektoren er afgørende for at sikre patienter i Europa adgang til den bedst mulige behandling i dag og fremover. Sundhedsdiplomatiet er en vigtig del af dette,” sagde den danske sundhedsminister.
Trække på hinandens erfaringer
På mødet i Forum blev sundhedsministrene enige om at, borgernes adgang til livsvigtige lægemidler og innovative behandlinger skal styrkes. Desuden skal kapaciteterne øges og autonomien sikres.
Flere lande ønsker hurtig handling og en klar strategi for forsyning af kritisk medicin samt autonomi på life science området generelt. Det gælder blandt andet Litauen.
“Vi imødeser produktive beslutninger, hvor vi udveksler viden om omfang og årsag til medicinmangel for at kunne undgå dette og støtte hinanden,” sagde Jelena Celutkiene, landets vicesundhedsminister.
Celutkiene fortalte også, at Litauen har gode erfaringer med fællesindkøb af medicin på Baltikum, men at man har brug for fælles europæiske løsninger for at løse de mest kritiske mangler.
Titelbillede: Doorstep med Sofie Løhde (V) ved det uformelle sundhedsministermøde i Forum 16. September 2025 .Fotograf: Peter Kolby . Ophavsret © EU-Bureauet 2025.
Artiklen er en del af projektet ”EU-oplysning under formandskabet 2025” som har modtaget støtte fra Europa-Nævnet. Ansvar for indholdet er alene tilskudsmodtagers
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.