ARTIKEL: Europa befinder sig i en ny virkelighed med krig og konflikt i nærområderne. Her spiller udvidelsen af EU en afgørende rolle i forhold til at gøre EU stærkere, mener et flertal af EU-lande. Men særligt ét land stritter imod.
Af: Peter Kolby
Når EU’s stats- og regeringsledere i morgen mødes i København til uformelt topmøde handler det ikke kun om dronemur og en styrkelse af det fælles forsvar. Det handler også om udvidelsen af EU med lande som Ukraine og Moldova.
“På trods af krigen har Ukraines reformindsats været bemærkelsesværdig,” skriver formanden for Det Europæiske Råd, Antonie Costa i sin topmøde-invitation – og det momentum skal fastholdes.
Derfor vil Costa have sat fart i tiltrædelses-processen, der lige nu er blokeret af Ungarn, som ikke ønsker at Ukraine bliver medlem.
Ifølge Bruxelles mediet Politico, vil Costa gøre det muligt at åbne såkaldte forhandlingsklynger for de to lande med et kvalificeret flertal. De nuværende regler kræver, at alle 27 EU-medlemslande giver grønt lys til hvert trin i tiltrædelsesprocessen.
Udvidelse er også sikkerhed
En udvidelse af EU står også højt på dagsordenen hos den danske Europaminister, Marie Bjerre, der mener det spiller en afgørende rolle i forhold til at gøre EU stærkere.
“Et større EU vil bidrage til en mere stabil og forudsigelig sikkerhedssituation i hele Europa,” sagde Marie Bjerre (V), da hun havde besøg af sine ministerkolleger i Købehavn for et par uger siden.
Et synspunkt der var bred opbakning til på mødet, der havde fokus på de udfordringer, som til dels har gjort EU mere tilbageholdende med at ville udvide unionen.
Momentum for udvidelse
Ministre fra blandt andet Cypern, Tyskland og Sverige brugte udtrykket momentum om den mulighed EU har for at sikre stabilitet tæt på sine grænser ved at fremme optagelsesprocessen for dets kandidatlande.
De nuværende kandidatlande tæller Ukraine, Moldova, Serbien, BiH, Montenegro, Nordmakedonien, Tyrkiet, Georgien og Albanien.
Som det fremgår af kortet herunder, er seks af de ni lande i optagelsesforhandlinger med EU, fordi de befinder sig på et stadie, hvor landene har vist fremskridt i forhold til de nødvendige reformer og krav, der stilles i Københavnskriterierne.
Figur 1 : Kort over EU-medlemslande og kandidatlande. Grafik: Peter Kolby, mapchart.net.
En bæredygtig EU-integration er afgørende
Efter mødet mellem Europaministrene stod det dog klart, at de nuværende EU-lande finder det nødvendigt, at sikre Unionens fremtid gennem effektive værktøjer til at håndtere fremtidige interne konflikter og bedre forhindre tilbageskridt.
Den fungerende franske europaminister, Benjamin Haddad, var blandt dem der udtrykte en erkendelse af, at en udvidelse af EU vil have konsekvenser for dynamikkerne internt i EU og på EU’s beslutningsprocesser.
“Morgendagens Europæiske Union med 30 eller 32 medlemslande vil ikke være den samme og kan ikke fungere på den måde, og vil have helt andre dynamikker,” sagde Haddad, der mener at den erkendelse er nødvendig for en bæredygtig udvidelse af EU.
Fordele før medlemskab
På den baggrund kan de pågående optagelsesforhandlinger tage flere år, da EU’s egne interne reformer kan tage årevis.
Men den slovenske Kommissær for EU-udvidelse, Marta Kos, annoncerede efter mødet, at man ville arbejde på at give kandidatlandene nogle af de fordele, der følger med et EU-medlemskab, inden de reelt bliver medlemmer.
Adspurgt til optagelsesåret for lande som Albanien og Montenegro, kom kommissæren ind på forskellige år, men alle før 2030.
” … de nye politiske vinde, der blæser fra USA gør [EU-]udvidelsen end vigtigere nu, måske endda mere end nogensinde før.”
– Marie Bjerre, Europaminister (V)
Ungarn får massiv kritik
Det medlemsland, som blev omtalt mest inden og efter mødet mellem Europaministrene var Ungarn. Det er lykkes det centraleuropæiske land at markere sig uheldigt på to helt centrale områder.
På den ene side er Ungarn skeptisk over for en udvidelse af EU, herunder i særdeleshed et ukrainsk medlemskab.
Dermed tager man også Moldovas medlemskab som gidsel, da det er besluttet fra EU – med accept fra regeringerne i Kiev og Chisinau, at køre optagelsesprocessen som et parløb mellem de to lande. Det skyldes at begge lande er udfordret på deres territoriale integritet og i Ruslands søgelys.
På den anden side er Ungarn også blevet EU’s sorte får, når det kommer til retsstatsprincipper og demokratiske tilbageskridt. En udvikling, som EU-bureauet tidligere har belyst i en analyse.
Vil have flere redskaber
Ungarn blev således også, mod sædvanen, nævnt med navn, da nogle af Europaministrene udtalte sig om behovet for interne reformer af EU med udgangspunkt i at kunne sanktionere medlemslande, der ikke lever op til det fælles værdigrundlag og retsstatsprincippet i EU-traktaten.
Konkret ønsker fra flere lande, at der er bedre måder at sanktionere sådanne lande på, herunder en reform af artikel 7, der kan føre til en suspendering af stemmeretten og dermed landets vetoret. Foruden en artikel 7-procedure har Kommissionen muligheder inden for rammerne af konditionalitet i tilknytning til retsstatsprincippet, hvor der er mulighed for at tilbageholde EU-støtte og tilskud til medlemsstater.
Det er dermed udviklingen i Ungarn (tidligere også Polen) og senest Slovakiet, der har ført til ønsket fra flere medlemslande om konkrete værktøjer til at håndtere potentielt lignende udfordringer med fremtidige medlemslande.
Momentum drives også af USA
Foruden omtalen af Ungarn, var det var påfaldende, hvor mange af de fremmødte ministre, der omtalte om USA på linje med Kina og Rusland i forbindelse med eksterne faktorer, der fordrer europæisk sammenhold.
Europaminister, Marie Bjerre (V), understregede også at “de nye politiske vinde, der blæser fra USA gør [EU-]udvidelsen end vigtigere nu, måske endda mere end nogensinde før.”
Ministerens udtalelse falder i tråd med, at transatlantiske samarbejde med den nye administration i USA er udfordret af flere grund, herunder amerikansk kritik af EU, handelsaftalen med 15 procent told på EU-produkter samt amerikansk tøven med NATO-samarbejdet, der har betydning for kontinentets sikkerhedsarkitektur.
Europæerne bakker op om at udvide EU
EU’s bestræbelser på at udvide blokken med flere lande har en vis opbakning fra befolkningerne i EU-landene. Det viser en ny måling lavet af Eurobarometer.
I følge målingen bakker 56 procent af europæerne om en udvidelse af EU. Men i modsætning til det, der blev fremlagt af Europaministrene i Forum, er det ikke primært sikkerhed, der er motivation for ønsket om en udvidelse.
De to vigtigste faktorer handler om mulighederne for handel, og at EU vil blive en større spiller på den internationale scene. Sikkerhed som motivation ligger på en femteplads.
EU’s befolkninger har dog også en række bekymringer i forhold til en udvidelse, herunder en stigning i ukontrolleret migration, korruption og et mindre effektivt EU i forhold til beslutningsprocesser.
En anden vigtig faktor for europæerne er også de økonomiske omkostninger, forbundet med at skulle have flere økonomisk tilbagestående lande med.
Mere effektiv håndtering af tilbageskridt
Momentum eller ej, så vil EU-medlemsstaterne se reformer af unionens værktøjer til at håndtere demokratiske tilbageskridt.
I forlængelse af kritikken af Ungarn, herunder dets manglende reformer på blandt andet rets-, medie og minoritetsområdet, er landet blevet et symbol på, hvor galt det kan gå, og hvor få muligheder EU har for at imødegå det.
Et af de helt centrale budskaber fra mange medlemslande, herunder Spanien, var derfor, at “EU skal være forberedt på at optage og rumme fremtidige medlemmer”. Fra tysk side var budskabet ligeledes, at unionen skal kunne levere, og samtidig være “aufnahmefähig”, altså EU’s evne til at optage nye medlemmer uden at gå på kompromis med sine værdier og effektivitet.
Hvor vigtigt retsstatsprincippet er for EU, gjorde EU-kommissær for retlige anliggende, Michael McGrath, klart ved mødets afslutning. Her kaldte han det for “porten til frihed og demokrati”.
Titelbillede: Marie Bjerre (V) under mødet i Forum 2. September 2025 Fotograf: Nicolai Larsen. Ophavsret © EU2025DK_NikolaiLinares_ 020925_GAC_007637” by Danish Presidency of the Council of the EU 2025.
Artiklen er en del af projektet ”EU-oplysning under formandskabet 2025” som har modtaget støtte fra Europa-Nævnet. Ansvar for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.