NETVÆRK: Det påvirker både natur og mennesker og EU negativt, når de regler, alle troede var på plads, ikke længere er det. Læs referatet fra det seneste møde i EU-netværket for civilsamfundet om betydningen af EU’s fokus på forenkling.
Af: Marianne Skovlund
Kaffen damper i vores kopper. Der er croissanter på bordet. Det er stoppet med at regne udenfor. Alligevel er der store sten i skoene hos Anna Luna Judson fra Verdens Skove denne morgen.
”For hvert minut EU’s skovforordning (EUDR) er forsinket forsvinder et skovareal på størrelse med en fodboldbane.”
Det er lige nøjagtigt, hvad der ikke skulle ske. For EUDR skal forhindre, at de varer vi køber og sælger i EU fører til afskovning. Formålet er at beskytte klima og biodiversitet.
”Men det sker ikke så længe vi venter, og det gør vi,” forklarer Anna Luna Judson, der til daglig arbejder for skovbevarelse i Østafrika.
Storimportør af afskovning
EUDR burde være trådt i kraft i år, men er blevet udskudt til 2026. Desuden presser en lang række EU-lande og et flertal i Europa-Parlamentet nu på for nye ændringer, der kan udvande og forsinke forordningen yderligere.
”De områder, vi arbejder med, er såkaldte biodiversitets hotspot. Det er områder med stor biologisk mangfoldighed som samtidig er truet af ødelæggende aktivitet. Det er de områder, EU forsinker at passe på?.”
Det dur ifølge Verdens Skove ikke, når EU er den anden største importør af afskovning i verden via vores produkter. Det gælder varer som kaffe, kakao, soja, palmeolie, kvæg og træ.
”Hvis vi ikke tager ansvar og kræver højere standarder af vores virksomheder, så går det både ud over skovenen og verdens fattige, der producerer vores kaffe og chokolade,” siger Anna Luna Judson.
“.Det er en måde at belønne de virksomheder, der ikke ønsker at blive pålagt nye krav.”
-Anna Luna Judson, Verdens Skove
Bruxelles-effekt forsvinder
Det er ikke bare EUDR, men også andre af de grønne love EU har vedtaget i Den Grønne Pagt, der nu bliver udskudt og forenklet. Det gælder for eksempel reglerne for virksomheders rapportering af bæredygtighed (CSRD) og virksomheders ansvar i værdikæden (CSDDD).
“Det skaber en masse usikkerheder i landene uden for EU, men har også konsekvenser for EU som institution,” fortæller Anna Luna Judson.
”Man taler ofte om Bruxelles-effekten. Altså det at regler lavet i EU sætter høje standarder, som alle andre lande så kan rette sig efter. Men det falder fuldstændig til jorden, hvis vi laver love, der hverken kan højne biodiversiteten eller menneskerettigheder.”
Derudover forsvinder tilliden til, at når loven er vedtaget, så er den vedtaget. Og hvorfor skal man så indrette sig efter den i første omgang.
”Det er en måde at belønne de virksomheder, der ikke ønsker at blive pålagt nye krav,” siger Anna Luna Judson, der også peger på, at EU’s forenklinger og forsinkelser af grønne love har negative konsekvenser for civilsamfundet.
”Vi skal bruge en masse kræfter på at forsvare simple krav om for eksempel, hvor vores kaffe- eller kakaobønnerne kommer fra, i stedet for at kunne bruge energi på at hjælpe bønderne med at forstå og forbedre lovgivningen. Eller advokere for udvidet beskyttelse gennem EU-loven til andre problematiske værdikæder såsom minedrift”
”Når der er fælles regler, er det lettere for en CEO at acceptere bærdygtighedsarbejdet.”
– Sanne Borges, Amnesty International Danmark
Nødvendigt med lovgivning
Sanne Borges, der er seniorrådgiver for menneskerettigheder og erhverv i Amnesty International Danmark er en af dem der bruger meget tid på både at forsvare men også forklare behovet for fælles grønne EU-love som CSRD (bæredygtighedsrapportering) og CSDDD (virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed).
”Det er vigtigt, at der er lovgivning der gælder for virksomheder på tværs af landegrænser og ikke kun nationalt. For det er vigtigt, at virksomheder gør hvad de kan for at leve op til menneskerettighederne, også når de opererer globalt. ”
Desuden er der mange virksomheder, for eksempel i Danmark, som gerne vil være ansvarlige, men har svært ved at få det igennem af forskellige årsager.
”Når der er fælles regler, er det lettere for en CEO (adm. direktør. red.) at acceptere bærdygtighedsarbejdet,” siger Sanne Borges.
Langt tilløb til lovgivning
Amnesty International har lavet flere rapporter der viser, hvor stort behovet er, for at virksomheder rapporterer om bæredygtighed og påtager sig et større ansvar i hele værdikæden.
Rapporterne handler blandt andet om de arbejdsforhold der er i palmeolieindustrien og for børnearbejdere i DR Congos koboltminer, hvor børnene graver kobolt ud til vores mobiltelefoner uden nogen former for beskyttelsesudstyr.
Rapporterne har nogle år på bagen, men forholdene i både de her to industrier og andre som tekstil- og fødevareindustrien er fortsat kummerlige og skader både natur og mennesker. Alligevel har det taget langt tid at få forhandlet fælles EU-regler for due diligence og bæredygtigheds-rapportering på plads, fortæller Sanne Borges.
”Det startede i 2017 med lovgivning om due diligence først i Frankrig, så Tyskland og Norge. Sidenhen kom EU-lovgivningen i første omgang på plads i 2023 (CSRD) og 2024 (CSDDD).”
Ikke bøvlet hvis man er god
Sanne Borges var nogenlunde tilfreds med lovene. Der var en risikobaseret tilgang til hele virksomhedens leverandørkæde for eksempel. Krav om specifik rapportering af DMA – som er en dobbelt væsentligheds vurdering.
“Det betyder, at virksomheder skal vurdere deres indvirkning og risici men også deres muligheder inden for bæredygtighed i forhold til virksomheden selv (virksomhedens egen finansielle udvikling) og indvirkning på det omgivende samfund.”
Amnesty var også glad for de mange datapunker, der blev vedtaget som del af CSRD. For det var aldrig meningen, at virksomheder skulle rapportere på dem alle, men kun dem der var særligt relevante for virksomhedens DMA.
Datapunkterne, der nu bliver betragtet som noget administrativt bøvl, der koster de europæiske virksomheder mange penge og tab af konkurrenceevne, var nogle der skulle sikre investorer, kunder, NGO’er og andre stakeholdere ordentlig information om virksomhedernes bæredygtighedsarbejde.
”Hvis man er god til at rapportere, så skal man faktisk ikke rapportere på så mange punkter. Så i mine øjne er det en ærgerlig fortælling, at det kun er besværligt. Det giver også værdi til virksomheden,” siger Sanne Borges.
At det skulle være dyrt er ifølge Amnesty International heller ikke helt korrekt.
”Hvis den værdi som virksomhederne får ud af at rapportere sættes op i forhold til omkostningerne er det ikke helt så dyrt som mange vil gøre det til. Det er ærgerligt at fordelene ved at rapportere ikke tages med i betragtningen.”
“Det betyder … at vi får for lidt information om, hvad virksomhederne foretager sig.”
– Sanne Borges, Amnesty International Danmark
Godt arbejde bliver ødelagt
Derfor er Sanne Borges også bekymret for den forenklingsproces, der nu er i gang i EU, når det gælder både CSRD og CSDDD.
”Det der lægges op til er en kraftig reducering af blandt andet de datapunkter som virksomheder skal rapportere om. Vi taler om en reduktion på foreløbig 68 procent. Samtidig bliver der skåret gevaldigt ned på antallet af virksomheder der skal rapportere. 80 procent foreløbig. Det er ærgerligt når også de virksomheder der skæres væk burde og kunne få fordele ud af arbejdet”
”Hvad er det for et signal at sende,” spørger Sanne Borges ud i lokalet. Svaret giver sig selv. Det er ikke noget godt signal.
“Det betyder, at der bliver alt for få, der gør for lidt og vi får for lidt information om, hvad virksomhederne foretager sig.”
Kan gøres bedre
I forhold til due diligence direktivet (CSDDD) lægges der op til, at virksomheders ansvar for værdikæderne primært skal ligge i første led. Ikke hele leverandørkæden for eksempel.
“Det tager fokus væk fra, hvor de største problemer på miljø og menneskerettighedsområdet befinder sig i leverandørkæden, nemlig længere nede i kæden. Det er et stort problem.”
I stedet burde CSDDD følge de internationale FN- og OECD-standarder for ansvarlig virksomhedsadfærd, der ligger vægt på en prioriteret risikobaseret tilgang til hele værdikæden.
“Det er der mange virksomheder som allerede arbejder med og har god erfaring med,” siger Sanne Borges, seniorrådgiver for menneskerettigheder og erhverv i Amnesty International Danmark.
- Hvor langt er EU med CSRD og CSDDD?
- EU-landene har lagt sig fast på deres holdning til CSRD og CSDDD , mens der lige nu forhandles om en fælles holdning i Europa-Parlamentet.
- Den 13.oktober stemmer retsudvalget (JURI) om deres ændringsforslag til blandt andet grænserne for hvor stor en virksomhed skal være for at blive omfattet af reglerne og hvor omfattende værdikædeansvaret skal være.
- JURI-udvalget er hovedansvarlig for filerne og afstemningen kan give et fingerpeg om hvilken position Europa-Parlamentet vil indtage. De stemmer formentlig på plenarmødet den 20.-23.oktober.
- De endelige forhandlinger mellem EU’s medlemslande og Europa-Parlamentet ventes ikke at gå i gang før i begyndelsen af 2026.
Titelbillede: Afskovning i Brasilien 2023. Ophavsret © European Union
Mødet var en del af projektet ”EU-oplysning under formandskabet 2025” som har modtaget støtte fra Europa-Nævnet. Ansvar for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.